Gå til hovedindhold

Fanfavorit forlader 'Greys hvide verden' efter 12 sæsoner

Grey Sloan Memorial Hospital bliver uden Dr. Avery

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


Verdens måske mest populære hospitals-serie Greys hvide verden mister endnu en læge, da dramaserien har meldt ud, at skuespiller Jesse Williams ikke vender tilbage efter den nuværende 17. sæson.

Williams spiller Dr. Jackson Avery, der først blev introduceret til serien i sæson 6, hvorefter han hurtigt blev forfremmet til en regelmæssig karakter.

'Greys hvide verden' er bl.a. kendt for sine store melodramatiske episoder, hvor lægerne på Grey Sloan Memorial Hospital ofte kommer i livsfare. Hvordan Dr. Avery bliver skrevet ud af serien, vil vi ikke afsløre her.

Jesse Williams har i de seneste år udvidet sit CV, hvor han bl.a. har instrueret flere episoder af 'Greys hvide verden', mens han var producer på kortfilmen Two Distant Strangers, der for nyligt vandt en Oscar for Bedste kortfilm. 

Selvom vi tidligere kunne fortælle, at den nuværende sæson af 'Greys hvide verden' kunne blive den sidste, forventes den nu at blive forlænget til en 18. sæson.

'Greys hvide verden' kan ses på Viaplay og Disney+.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.