Gå til hovedindhold

Filmstudie sagsøgt for 33 millioner grundet skrottet stjerne i The Beatles-film

Traileren lovede fans noget andet, end de fik

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Du kender det der med at se en trailer, som skal vække ens appetit på en film. Men hvad nu, hvis en trailer præsenterede noget for en, som man ikke får i selve filmen?

Det er, hvad tilfældet er for to fans, der således har sagsøgt studiet bag Danny Boyles film Yesterday fra 2019, hvis fortælling er centreret omkring The Beatles’ musik. Det skriver Variety.

Traileren til filmen indeholdt nemlig skuespillerinden Ana de Armas. Hun er dog ikke at finde i den endelige film.

De to fans - Conor Wolulfe på 38 og Peter Michael Rosza på 44 - følte sig så snydt af den manglende stjerne, at de sagsøgte filmstudiet for intet mindre end 5 millioner dollars, hvilket svarer til cirka 33 millioner danske kroner.

De to mener nemlig, at studiet har vildledt publikum med deres markedsføring, hvorfor de sagsøger dem på vegne af alle påvirkede publikummer.

LÆS OGSÅ: Stjernedrømmen bliver til virkelighed - de 6 bedste film om musikbranchen

Ana de Armas spillede ellers rollen som et romantisk indslag i form af Roxane. Hun blev dog i sidste ende klippet ud af filmen.

Filmens manuskriptforfatter Richard Curtis fortæller bl.a., at det ikke var noget nemt valg at klippe hende ud, men at det for filmens helhed var nødvendigt - det selvom hun var brillant i rollen.

Søgsmålet er dog blevet afvist af flere grunde, da man bl.a. ikke mener, at traileren er vildledende i forhold til den film, man er endt med at få.

Ana de Armas er dog at finde i en række andre film, bl.a. Blade Runner 2049, Knives Out og senest i No Time To Die som scene-stjæleren Paloma.

'Yesterday' handler om den ukendte musiker Jack, som opdager, at han er den eneste i verden, der kan huske The Beatles og deres musik. Den ikoniske gruppe har simpelthen aldrig eksisteret!

Jack begynder således at optræde med de mange legendariske hits og bliver snart kendt som den største sangskriver nogensinde. Berømmelsen kommer dog ikke uden sin del af problemer.

Se hvor du kan streame 'Yesterday' her.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.