Gå til hovedindhold

Flere seriemordere: To af årets mest populære Netflix-serier får nye sæsoner

'Monster' og 'The Watcher' fortsætter

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


To serier har domineret efteråret på Netflix.

I første omgang blev Monster: The Jeffrey Dahmer Story en decideret sensation for tjenesten, hvor den lynhurtigt blev en af de mest set Netflix-serier nogensinde. Derfor er der nu mere på vej.

Den blev i oktober efterfulgt af true crime-serien The Watcher, der også fik Netflix’ publikum klisteret til skærmen. Men alle dem, som var skuffet over afslutningen, kan nu glæde sig over, at der kommer en sæson 2, som vil følge op på begivenhederne.

LÆS OGSÅ: Stjerne blev til Jeffrey Dahmer i flere måneder: Denne film hjalp ham ud af mørket

Begge serier er forfattet af Ryan Murphy, der er kendt for bl.a. American Horror Story og American Crime Story, og det er den samme antologi-struktur fra de serier, som han fortsætter i 'Monster'.

Serien er forlænget med to sæsoner, der hver især vil handle om en ny, berygtet seriemorder, eller som Netflix beskriver det ”andre monstrøse personligheder, der har påvirket samfundet”.

Vi fik allerede en forsmag på, hvem der kunne være den næste hovedkarakter, da afsnit 10 af 'Monster' introducerede os for den famøse klove-seriemorder John Wayne Gacy (spillet af Dominic Burgess). Han kunne således være et oplagt emne til sæson 2.

Actor Dominic Burgess as John Gacy in 'Monster The Jeffrey Dahmer Story.'

Skuespiller Dominic Burgess som John Gacy i 'Monster The Jeffrey Dahmer Story'. © Netflix

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.