Folk horror del 1: Folkesagn, overtro og uhygge

Der sker en masse ting i gyserlandskabet. Med instruktører som Ari Aster, Jordan Peele og Robert Eggers, der fornyer, udfordrer og giver gyset sin velfortjente plads i solen, kommer der flere kræfter, mere prestige og flere penge til genren.

Samtidig ser vi strømninger og tendenser dukke op i den mørke gyserhorisont. En af disse tendenser, der er begyndt at fylde mere og mere op i filmlandskabet, er den såkaldte folk horror.

Når folklore møder gys

Folk horror er en subgenre inden for gys, der kan være lidt svær at definere helt præcist. Grundlæggende kan man sige, at det er folklore, der møder horror, eller at det er fremhævelsen af det uhyggelige i folklore. 

Betegnelsen kommer fra den engelske filmskaber Piers Haggard, der bruger den i et interview i 2003, omhandlende hans egen film ‘The Blood on Satan’s Claw’. Det er senere blevet adopteret i mainstreamkulturen, da Mark Gatiss - der bl.a. er kendt som medskaber af Sherlock-serien - brugte betegnelsen til at beskrive flere film i hans dokumentar ‘A History of Horror’.

Konkret kommer genren til udtryk igennem hedenske religioner, hekse, kulter og det okkulte. Der er ofte en forbindelse til naturen, førkristne og folkelig overtro og traditioner. Genren portrætterer ofte hvordan forskellige trossystemer mødes og hvilken, der er moralsk overlegen - typisk er hedenske traditioner i clinch med kristendommen eller kristne mennesker. 

Det kommer også til udtryk ved, at selvom genren arbejder med overtro. Selvom filmene ikke nødvendigvis altid er overnaturlige. Ofte er ondskaben meget menneskelig, i form af kultmedlemmer og menneskeofringer. 

Traditionen kan sandsynligvis spores helt tilbage fra der, hvor mennesket har siddet i huler og omkring bål og fortalt uhyggelige historier, frem til Brødrene Grimms samling af folkefortællinger, til moderne gyserfilm. Genren er derfor meget mere end bare en filmgenre.

Der er endda nærmest en æstetik, der er forbundet til folkloren.

Genren var især stor i England i 60’erne og 70’erne, men folklore-elementer eksisterer på tværs af lande, og hver kultur, har ofte deres egne gamle folkesagn, myter og legender, der bruges til at indgyde gys og gru.

Indenfor de sidste 5 år, virker det til at genren har fået en renæssance, og vi tager dig derfor igennem nogle af folk horror-genrens mest markante titler, plus nogle af de mest fremtrædende titler fra de seneste 5 år.

Häxan (1922)

Eller ‘The Witches or Witchcraft Through the Ages’, som den hedder på engelsk, er et studie af heksekunst og hekseri i den europæiske middelalder. Det er en dansk-svensk produceret film, instrueret af danske Benjamin Christensen og delt op i syv dele. Hvert afsnit forsøger på hver sin måde at skildre hvordan overtro og misforståelse af sygdomme og psykiske sygdomme førte til heksejagt. 

Dele af filmen er en historisk gennemgang af billeder og beskrivelser af overtro og hvordan, man identificerede hekse, der er inspireret af 1500-tallets 'Malleus Maleficarum' eller ‘Heksehammeren’ – en manuel til at identificere og eliminere hekse.

Andre dele er dramatiseringer af retssager og filmiske forestillinger om hvordan hekse gjorde deres onde gerninger. Disse dramatiseringer indeholder gyserelementer og skildringer af dæmoner, djævle og hekse, der bl.a. spiser børn. Det er dét, som vi kan kalde for det første folk horror fortalt på film. 

Den uhellige treenighed

Når man taler om folk horror, så er der en generel konsensus om, at der er tre film, der har haft stor betydning for genren. ‘Witchfinder’s General’, ‘The Blood on Satan’s Claws’ og ‘Wickerman’ - bedre kendt som The Unholy Trinity. 

1. Witchfinder’s General (1968)

Baseret på romanen af samme navn forfattet af Ronald Basset, følger fortællingen den virkelig heksejæger, Matthew Hopkins, omend i en historisk ukorrekt og overdreven version. Filmen er en hård og brutal sag, hvor Hopkins bliver udpeget af det britiske parlament til at efterforske hekseri og satanisme på landet i england.

Hopkins bruger dog sin position til at fremme sine egne interesser, på bekostningen af uskyldige mennesker. Den kan ses som en kritik af lige netop de hekseforfølgelser, som ‘Häxan’ også sætter fokus på, der er med til at vise en stadig aktuel problematik i genren - magtmisbrug og kvindeundertrykkelse.

Folk horror-elementet er tydeligt i filmens placering i det landlige England samt engagement i isolerede trossystemer. Til gengæld er filmen mere interesseret i at være politisk end at arbejde indenfor en typisk gyserfilms ramme. 

2. The Blood on Satan’s Claw (1971)

Sat i England i middelalderen tager filmen ikoniske tematikker op om folk horror og okkult gys.

I 1800-tallets England finder Ralph Gower et mystisk og deformt kranie med et intakt øje og underlig pels. Ralph tilkalder den lokale dommer, men kraniet er forsvundet. Underlige ting begynder at ske, og et overnaturligt plot om djævletilbedelse går igang.

Der er elementer af satanisme og besættelse, men det isolerede miljø og et fællesskab med afsporet tro, er med til at gøre filmen ikonisk folk horror.

3. Wickerman (1973)

’Wickerman’ er nok en film, der vil give et væld af associationer til memes af Nicolas Cage, bier og fjollede replikker. Men den originale ’Wickerman’ er et markant folk horror-indspark i filmhistorien. FVi følger politikommissæren Neil Howie rejse til den afsides ø, Summerisle, for at efterforske en unge piges mystiske forsvinding.

Howie er dedikeret kristen, og han bliver derfor utryg over det lukkede øsamfunds tilbedelse af hedenske, keltiske guder. Howie optrevler sagen, finder pigen og formår at standse befolkningen i at ofre hende for at forbedre afgrøderne – kun for at finde ud af, at ondskaben stikker endnu dybere.

Slutningen er ikonisk.

Her ser vi ingen tegn på det overnaturlige. Gyset er i de menneskelige ofringer, som øboerne udfører i deres tro på det overnaturlige. Og religioner clasher i mødet mellem den kristne mand, der kan se hvorfor deres afgrøder dør, og øens befolkning, der stoler blindt på de gamle guders tro og overbevisning.

The Blair Witch Project (1999)

Et lidt anderledes film til denne liste er ’The Blair Witch Project’. Den strækker sig nemlig også ind i found-footage-genren, der især var et fænomen i 00’erne. Desuden er filmen amerikansk og ikke engelsk.

Filmen er berygtet for, at agere virkelige optagelser, filmet af tre venner, der er forsvundet under mystiske omstændigheder. De tre venner er sat ud for at efterforske den lokale The Blair Witch.

Myten omhandler mordene og forsvindingerne fra indbyggere i den fiktive by Blair i Maryland, der foregået fra det 18. til det 20. århundrede. De lokale beskylder begivenhederne på spøgelset af Elly Edwards, der i 1785 blev dømt til døden for hekseri.

Selve myten er i dette tilfælde også fabrikeret, ligesom omstændighederne omkring filmen. Men myten er så meget i tråd med, hvad der betegnes som folk horror, mens motiverne, der bruges igennem filmen, også taler enormt meget ind i genren.

Modsat en del andre film på denne liste, viser ’The Blair Witch Project’ overnaturlige ting ske og forekomme.

Eden Lake (2008)

Typisk ikke anset som en klassisk folk horror, men nærmere en anden og nyere subgenre, ‘hoodie horror’, der spiller på den engelske middelklasses frygt for hætteklædte hooligans - men det bliver en genre-gennemgang til en anden gang. 

Filmen låner meget fra folk horror, hvilket gør den til et interessant indspark på listen. Den belyser nogle af de isolerede elementer, der er horror folk. 

Vi følger de forelskede Steven og Jenny søge det afsides søområde Eden Lake i en skov langt væk fra London. Her har de planlagt at sole sig, bade, nyde naturen og hinanden, indtil de bliver forstyrret af nogle provokerende og utilpassede unge. Situationen eskalerer, og parret må snart kæmpe med alt de har for at overleve og slippe væk.

Fjern overtroen, det okkulte og det hedenske, så har du her mennesker på kanten af samfundet, med deres eget trossystem, omend det ikke er religiøst eller hedensk funderet. Men nok til at dræbe udefrakommende. En folk horror, centreret omkring klasseforskel nærmere end religion. Men samme dynamik, hvor naturen også spiller ind.

Landskabet, får vi at vide, er igang med at blive bygget om til urbane boligblokke. Naturen er altså i gang med at blive kultiveret eller forstyrret, hvilket også ofte kan være en katalystor til at ting går galt i genren. Naturen slår igen, om man vil.

Hvis vi fortsætter med analysen, får slutningen også en enormt folk horror-agtig betydning. Den minder nemlig om en rituel menneskeofring, der typisk ses i den genre. Der kommer da også en kommentar fra den tyraniserende leder af gruppen af unge, der nærmest hentyder til det: “Burn, you little witch!”.

Kill List (2011)

Ben Wheatlys ’Kill List’ er en film, der tager et par genremæssige twist, og tager folk horror nye steder hen, og fortjener derfor en plads på listen.

Filmen starter ud i den engelske forstad, hvor vi bliver kastet ind i et ægteskabeligt drama. Ægteparret har svært ved at få det hele til at fungere, økonomisk og imellem de to. Manden Jay er fjern og lukket, mens hans kone forsøger at få ægteskabet, økonomien og husstanden til at fungere. 

Derefter udvikler filmen sig til en lejemorder-film, da Jay og vennen Gal i al hemmelighed tjener deres penge på at være lejemordere. Herefter ser vi Jays voldsomme og brutale tendenser, hvor han lader sig rive med i mordene, der burde være hurtige og professionelle, ender med at blive voldsomme og blodige. 

Derfra udvikler filmen sig ud i et komplot involverende en pædofiliring, menneskeofringer og hedenske ritualer. 

Der bliver hentydet til det tidligt i filmen, da Gals mystiske kæreste Fiona, tegner en rune bag familiens spejl, som vi ikke får svar på før meget senere. 

Filmen indeholder også mødet mellem trossystemer, da vi tidligt i filmen finder ud af at Gal har et kompliceret forhold til katolicismen, der også kommer til udtryk, da de får til opgave at myrde en præst.

Ligesom ‘Eden Lake’ har ‘Kill List’ også fokus på klasseskel. Kultisterne er højtstående og magtfulde personer, der mødes i natten, klædt i kapper og brænder lavere stående mennesker på bål.

Endelig har 'Kill List' en notorisk mørk og ikonisk folk horror-slutning. 
 

Artiklen fortsættes i Folk horror del 2: Ondskaben kalder fra skovens skygger

Anders Davies
Anders er redaktionel praktikant i kino.dk redaktionen. Når det kommer til film, er han lidt ligesom Det Brune Punktums 'Jeg vil i seng med de fleste.' Hvis man udskifter 'i seng med' med 'se' og indsætter 'film' til sidst. Yndlingsgenre må nødvendgivis være noget med gys. Derudover finder han stor fornøjelse i at se "dårlige" film.