Gå til hovedindhold

Harry Styles er homoseksuel politimand i ny hed trailer

Popstjernen må navigere forbudt kærlighed

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


2022 er virkelig Harry Styles’ år. Hans album 'Harry’s House' har taget verden med storm denne sommer, og han er snart biografaktuel i den længe ventede Don’t Worry Darling, hvor han spiller overfor bl.a. Florence Pugh. Men han er ikke færdig.

Der er lige landet en højdramatisk trailer for My Policeman, som er endnu et romantisk drama med popikonet i hovedrollen.

Se traileren i bunden af artiklen.

I filmen spiller Styles en politimand ved navn Tom, der påbegynder en altopslugende affære med museumsinspektøren Patrick (David Dawson) i 1950ernes England, hvor homoseksualitet var strengt forbudt.

I traileren ser vi hvordan bølgerne går højt mellem Tom og hans kone Marion, spillet af The Crown-stjernen Emma Corrin, mens politimanden kæmper med sine følelser for Patrick. 

LÆS OGSÅ: Hvem er Harry Styles' rolle i Marvel-universet? Instruktør sammenligner med ikonisk Star Wars-karakter

Filmen er baseret på Bethan Roberts’ roman fra 2012 af samme navn og har trukket overskrifter verden over i kraft af, at den i USA har fået en R-rating for eksplicit seksuelt indhold bl.a. grundet sex-scenerne mellem Tom og Patrick.

Vi kan altså forvente et intimt og intenst drama, når 'My Policeman' får premiere på Prime Video den 4. november.

Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.