Gå til hovedindhold

Hollywood-stjerne overtager ikonisk Patrick Swayze-rolle

Den her havde vi ikke lige set komme

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Dirty Dancing. Ghost. Point Break. Patrick Swayze har så absolut sin del af ikoniske film og roller på sit CV. En anden titel er Road House fra 1989, hvor han spiller en dørmand, der skal forsøge at sætte skik på baren The Double Deuce.

Nu skal filmen genindspilles, hvor det bliver Jake Gyllenhaal, der skal overtage rollen efter Swayze. Han spiller her en tidligere Ultimate Fighting Championship-kæmper, der siger ja til jobbet som udsmider. Det skriver Empire.

Det er noget af en arv at skulle videreføre for Gyllenhall. Det samme gælder remakets instruktørpost, hvor man finder Doug Liman. Nu er det imidlertid et par yderst erfarne herrer.

LÆS OGSÅ: Jake Gyllenhaal udnævner dansk instruktør til en af sine favorit filmskabere nogensinde

Gyllenhaals liste af filmroller er nærmest ligeså lang som rollerne er alsidige. Tænk bl.a. på film som Brokeback Mountain, Prisoners, Donnie Darko, Nightcrawler, Spider-Man: Far From Home med mange flere.

Liman har også imponeret med et par film. Herunder bl.a. den intense The Bourne Identity og Edge of Tomorrow med Tom Cruise.

Båndet til originalen finder man bl.a. også i form af en af filmens producere, nemlig Joel Silver, der havde samme tjans på filmen fra 1989.

Rollelisten byder også på Billy Magnussen, Daniela Melchior, Gbemisola Ikumelo, Lukas Gage og Hannah Love Lanier.

Road House-remaket har endnu ingen premieredato, men forventes at lande på Prime Video.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.