Gå til hovedindhold

Husker du Lost-stjernen? Derfor forsvandt han fra skærmen

12 år senere er han på vej med en ny tv-serie

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Matthew Fox brød i starten af 90’erne igennem med tv-serien ’Det bli’r i familien’ (Party of five), men han slog for alvor sit navn fast i rollen som Dr. Jack Shephard i Lost.

Efter seriens ophør i 2010 er det kun blevet til få roller, bl.a. som superpumpet skurk i filmen Alex Cross og senest i western-gyseren Bone Tomahawk. Men fra 2015 forsvandt skuespilleren fuldstændigt.

Nu vender han i midlertidigt tilbage til tv, nemlig i serien ’Last Light’, hvor Fox spiller en af verdens ledende olie-forskere.

Men hvorfor gik Matthew Fox på pension?

- I hovedet havde jeg en ønskeliste af ting, som jeg gerne ville opnå i branchen, og efter jeg lavede ’Bone Homahawk’ i 2014, var den liste sådan set opnået, fortæller stjernen til Variety.

Familien med hustruen Margherita Ronchi og deres to børn spillede også en stor faktor:

- På det tidspunkt i mit liv var vores børn også i en alder, hvor jeg følte, at jeg var nødt til at engagere mig igen. Jeg havde fokuseret på arbejde i noget tid, og Margherita havde kørt familien så smukt, men jeg følte, at det var på tide på at blive hjemme, og jeg følte virkelig, at jeg gik på pension fra branchen – for at arbejde på andre kreative elementer, som er mere personlige for mig – som musik og skriveri.

Men hvad har så lokket Fox tilbage til tv - 12 år efter 'Lost' ophørte?

- Jeg nåede til et punkt, hvor jeg tænkte, at måske min ønskeliste også inkluderede, at jeg skulle executive producere. Det har jeg aldrig gjort før. Muligheden for at være med i ‘Last Light’ opstod, og jeg ville give det et skud. Og det føltes som det rette tidspunkt.

Tilbage i 2012 stod Matthew Fox også offentligt frem og forklarede, at han havde været udsat for en række anklager fra en kvinde, der påstod, at Fox havde slået hende. Det har formentlig været en medvirkende årsag til, at skuespilleren ønskede at trække sig væk fra rampelyset.

'Last Light' har endnu ikke en premieredato.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.