Gå til hovedindhold

Instruktør afslører: Viggo Mortensen havde særligt krav til ny Oscar-film

Utrolig redningsmission er blevet til aktuelt drama

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


Hele verden fandt sammen i 2018, da en fodboldhold og deres træner blev fanget i en grotte i Thailand under et uventet skybryd.

Historien trak overskrifer verden over, og hjælpen kom fra nær og fjern i en ekstraordinær redningsaktion, der involverede over 10.000 frivillige, de thailandske styrker og et hold af verdens mest dygtige og erfarne dykkere.

Nu er historien blevet filmasiteret af den anerkendte instruktør Ron Howard i den streamingaktuelle Thirteen Lives. Og flere medier har allerede kåret dramaet til en af Oscar-kandidaterne ved næste års prisfest.

Vi mødte Howard over en Zoom-forbindelse til en snak om hans nye drama, og snakken faldt især på den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen, der portrætterer den rigtige dykker Rick Stanton. Rollen er nemlig en noget anderledes karakter, end vi er vant til at se Mortensen i.

- Viggo er en skuespiller, som jeg har ønsket at arbejde sammen med i flere årtier. Og jeg har mødtes med ham fra tid til anden.

- Jeg begyndte at overveje ham til netop denne film, som jeg løbende lærte Rick [Stanton, red.] at kende. Jeg følte både, at deres kropstyper mindede om hinanden, og Viggo er meget, meget fysisk, han bevæger sig på en måde, der minder om Rick. Men Viggo har også en slags flygtig, lidt excentrisk kvalitet. Han er meget maskulin, men der er også intelligens og en smule excentricitet. Det samme gælder Rick.

</b>

© Prime Video

- Jeg tror, at Viggo satte pris på disse kvaliteter i Rick, da han mødte ham. Det gik op for ham, at han kunne fylde karakteren med disse kvaliteter.

- Og du ved, han er bare en kamæleon som kunstner. Han er bare tilfældigvis også flot og en naturlig hovedrolle (leading man). Men i denne her film var han villig til at spille en karakter.

Overfor Mortensen ses også Hollywood-stjernen Colin Farrell som Rick Stantons dykker-kollega. Og instruktøren vil også gerne slå fast, at Farrell også har lagt meget hjerte i filmen.

- Collin Farrell havde det på samme måde. Begge fyre tænkte ikke på denne her film som en vej mod større stjernestatus. De arbejdede for filmen som hjælpere af en større historie.

'Thirteen Lives' er som nævn filmatiseringen af en rigtig begivenhed, og det var vigtigt for både Ron Howards og filmens skuespillere, at deres arbejde blev så autentisk som muligt med hjælp fra de mennesker, der selv var til stede.

- Det var meget vigtigt i forberedelserne til filmen at have de involverede i virkelighedens begivenhed med i forhold til research. Jeg blev mere bekymret for deres involvering, da vi begyndte optagelserne.

- Nogle gange føler skuespillere sig intimiderede af, at den person, de portrætterer, er til stede under optagelserne. Man ved det aldrig.

</b>

Ron Howard (til højre) © Vince Valitutti

- I dette tilfælde havde Viggo gjort det klart fra begyndelse, at han ville have Rick med på optagelserne. Han har gjort det på andre film, og han var virkelig opsat på det denne gang også. Faktisk ville han slet ikke tage rollen, hvis han ikke kunne få adgang til Rick Stanton. Jeg blev nødt til at tjekke med Rick og se, om han var ledig.

- Det åbnede døren til det her virkelig fantastiske samarbejde, der gik langt længere end blot teknikaliteterne bag dykning. Skuespillerne fik mulighed for at dykke ned i den psyke, det kræver at dykke i grotter, og hvordan det føles for dem dengang.

Afslutningsvis forklarede Howard, hvor skræmmende det faktisk kan være at have den person, man portrætterer, til stede, når man skal spille skuespil. Selv Tom Hanks vil nemlig hellere være fri.

- På 'Apollo 13' havde vi faktisk en kaptajn, Dave Scott fra virkelighedens Apollo 15, der var med på optagelserne som teknisk konsulent. Men vi havde ikke James Lovell, da Tom Hanks ellers ville have været lidt for intimideret af at have ham der. Så man ved aldrig, hvordan skuespillere kommer til at have det med den situation. I tilfældet med denne film var de meget velkomne omkring det, og det gavnede i sidste ende filmen.

'Thirteen Lives' kan ses på Prime Video nu.

Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.