Gå til hovedindhold

Jurassic World-instruktør fastslår: Der er mere på vej - det her skal de handle om

Trilogien er slut, men det er filmserien ikke

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


Selvom Jurassic World: Dominion blev lanceret som den sidste i trilogien om dinosaurernes hærgen på Jorden, er det ifølge instruktøren Colin Treverrow ikke det sidste, vi ser til Jurassic Park-filmserien.

I et interview med Empire siger han, at hans tilgang til den tredje World-film var anderledes end de tidligere kapitler. Her har fokus nemlig været mindre på dinosaurerne og mere på, hvordan karaktererne gebærder sig i en verden, hvor de skal sameksistere med de enorme fortidsøgler. 

Netop dét mener han har åbnet Jurassic-universet op til fremtidige fortællinger - med andre ord kan man frit fortæller historier uden at skulle forklare, hvor dinosauerne kommer fra - de er der bare.

LÆS OGSÅ: Ny Netflix-komedie er inspireret af kaotiske Jurassic World-optagelser under corona

I forbindelse med udgivelsen af en forlænget udgave af 'Jurassic World: Dominion' (inkl. 14 nye minutter) siger Treverrow til Empire:

- Denne film interesserer sig helt klart for at skabe nye karakterer, som en ny generation vil gribe fat i - Kayla Watts [DeWanda Wise] og Mamoudou Athies karakter Ramsay Cole, som jeg tror, i den udvidede udgave, du virkelig vil føle hans formål på en større måde. Og Dichen Lachmans karakter [Soyona Santos], udtaler Treverrow med den opløftende melding: Der er mere på vej.

Den 46-årige filmskaber, der i 2015 rebootede Steven Spielbergs eventyrfilm Jurassic Park fra 1993 med Jurassic World, sammenligner dino-filmserien med andre eviggyldige klassikere, og derfor mener han ikke, at man skal tale om en definitiv nedlukning af sagaen.

- Børn fortjener disse film, og unge filmskabere vokser op med disse historier – meget som med 'Peter Pan' og 'The Wizard of Oz' og de verdener, vi konstant er vendt tilbage til.

Treverrow afslører, at han allerede har haft samtale med Universal om, hvad potentielle fortsættelser kan handle om. Samtidig siger han også, at han håber, at en ny filmskaber vil melde sig på banen til at drive franchisen videre. 

Franchisen har allerede udvidet med en animationsserie, Jurassic World: Camp Kridtid, som kan ses på Netflix.

'Jurassic World: Extended Edition' kan købes på Blu-ray hos udvalgte forhandlere.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.