Gå til hovedindhold

Marvel-stjerne og HBO sagsøges for millioner over brand under optagelser

Mark Ruffalo har endnu ikke udtalt sig i sagen

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Miniserien I Know This Much Is True havde premiere tilbage i 2020. Nu to år senere bliver seriens hovedrolleindehaver Mark Ruffalo og HBO, der står bag serien, sagsøgt over en brand, der opstod under optagelserne. Det skriver TMZ.

I serien har Ruffalo dobbeltrollen som tvillingebrødrene Dominick og Thomas, der er vidt forskellige. Dominick er veluddannet men lever pga. et traume fra fortiden en ensom tilværelse. Al hans energi bruges imidlertid på at hjælpe broren.

Thomas lider nemlig af alvorlig skizofreni, så da han en dag skærer sin egen hånd af på et offentligt bibliotek, sætter det gang i en lavine af problemer for dem begge. Ruffalo vandt desuden en Emmy for sin præstation i den kritikerroste serie.

'I Know This Much Is True' blev givet grønt lys til at gå i produktion tilbage i oktober 2018, mens optagelserne var i kassen et år senere.

I Know This Much Is True HBO Mark Ruffalo

Mark Ruffalo i dobbeltrollen i HBO-serien 'I Know This Much Is True'

Optagelserne forløb dog ikke uden problemer, da en brand altså brød ud under optagelserne i maj 2019. Det hos en brugtbilsforhandler i Ellenville, NY, hvilket ikke kun beskadigede filmudstyret men også bygningen og flere køretøjer.

På daværende tidspunkt blev optagelserne indstillet, mens det blev rapporteret, at ejerne af forhandleren sagsøgte det involverede produktionsselskab.

Nu forlyder det så, at dem, som bor i nærheden af bilforhandleren, også sagsøger HBO, da de hævder, at branden forårsagede skader på deres hjem og udsatte dem for farlige giftstoffer og kræftfremkaldende stoffer, mens optagelsesstedet bl.a. også beskrives som værende efterladt som en affaldsbunke.

Retssagen navngiver angiveligt også Mark Ruffalo, der udover at spille seriens hovedroller også er executive producer. Ruffalo har endnu ikke udtalt sig om søgsmålet, men ifølge TMZ lyder søgsmålet på flere millioner dollars.

Mark Ruffalo er bl.a. kendt for sin rolle som Hulk i Marvels cinematiske univers.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.