Gå til hovedindhold

'Matador' genoplives: Her er skuespillerne, der skal overtage de ikoniske roller

Mads Skjern, Maude, grisehandler Larsen og alle de andre

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Lise Nørgaards legendariske tv-serie Matador bringes til live næste år som musical. Nu er skuespillerne, der skal indtage de ikoniske roller i 'Matador - The Musical' blevet offentliggjort.

Se den store rollelisten samt trailer og fotos nederst i artiklen.

Det er i år hele 45 år siden, at første sæson af 'Matador' løb over skærmen i 1978, mens sidste sæson havde premiere i 1982. Det blev i alt til 24 afsnit.

I serien fandt man bl.a. Jørgen Buckhøj som Mads Skjern, Ghita Nørby som Ingeborg Skjern og Malene Schwartz som Maude Varnæs. Buster Larsen portrætterede Oluf Larsen, Helle Virkner var Elisabeth Friis og Karin Nellemose var Misse Møhge.

I rollen som Dr. Louis Hansen fandt man Ove Sprogøe, mens Kurt Ravn var Lauritz 'Røde' Jensen og Holger Juul Hansen spillede Hans Christian Varnæs.

LÆS OGSÅ: 13 danskere i de største udenlandske tv-serier

I januar 2023 gik Lise Nørgaard bort i en alder af 105 år. Inden da havde hun været med til at udvikle musicalens manuskript i samarbejde med Susanne Bier (Hævnen, Den eneste ene) og Anders Thomas Jensen (De grønne slagtere, Retfærdighedens ryttere).

Musikken laves af Burhan G og Lise Cabble, men den ikoniske titelmelodi af Bent Fabricius-Bjerres vil selvfølgelig også indgå i forestillingen.

Rollelisten til 'Matador - The Musical':

- Mads Skjern spilles af Nicolai Jørgensen

- Ingeborg spilles af Lea Thiim Harder

- Kristen Skjern spilles af Carsten Svendsen

- Elisabeth Friis spilles af Annette Heick

- Hans Christian Varnæs spilles af Jon Lange

- Maude spilles af Marie Dalsgaard

- Laura spilles af Rikke Bilde

- Fru Fernando Møhge spilles af Daimi

- Misse Møhge spilles af Ragnhild Kaasgaard

- Grisehandler Larsen spilles af Gordon Kennedy

- Katrine Larsen spilles af Line Krogholm

- Tjener Boldt spilles af Joakim Tranberg

- Ulrik Varnæs spilles af René Wormark

- Regitze spilles af Alberte Kyst

- Ellen spilles af Nanna Rossen

- Daniel spilles af Søren Torpegaard Lund

- Oberst Hackel og Viggo Skjold Hansen spilles af Thomas Bang

- Kvik spilles af hunden Chili

'Matador - The Musical' har premiere den 15. februar 2024. Læs mere om musicalen her.

Matador - The Musical

Holdet på 'Matador - The Musical'

matador the musicalmatador the musicalmatador the musicalmatador the musicalmatador the musicalmatador the musicalmatador the musical

 

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.