Gå til hovedindhold

Nu kommer 'Antebellum' i hjemmebiografen: Vi går bag om Black Horror

Gysergenrens nye skrækbølge

dit_vaerste_maridt@yahoo.dk
Skrevet af Anders Davies


Antebellum er nu aktuel som digitalt køb, og filmen forgår i et raceopdelt USA i sydstaterne. Her følger man det ubehagelige liv på en bomuldsplantage - bl.a. slavinden Edens hårde liv.

Hun og de andre slaver lever i konstant frygt for de hårdhændede hvide, som styrer hverdagen med hård og hånende hånd. Det betyder både brutal vold og voldtægt.

'Antebellum' har sanger/skuespilleren Janelle Monáe i hovedrollen, og den har producere fra Get Out og Us bag kameraet.

I forbindelse med filmen kigger vi her nærmere på en af de mest interessante bølger i gyser-genren, nemlig black horror.

Gyseren som talerør

Verden i dag ser et stadig stigende fokus på raceulighed og social uretfærdighed - især i USA med nationens lange historik af slaveri, segration, politivold og strukturel racisme.

Reaktionerne på århundreder af undertrykkelse kommer disse dage til udtryk i form af flere og flere optøjer under banneret ’Black Lives Matter’. Og også herhjemme har problematikken med rette indtaget debatten.

Kunstens verden er heller ingen undtagelse, og specifikt i filmbranchen er denne ulighed begyndt at ændre alt fra Oscar-reglerne til repræsentation og etnisk diversitet til ikke mindst selve værkerne.

Debatten har givet plads til nye fortællinger - især inden for horror-genren, der altid har altid været et talerør for samfundets sværeste emner. Her kan tabuer og gigantiske problematikker nemmere anskues i en forhøjnet virkelighed. Medicinen serveres med en skefuld (blodig) sukker.

Siden Jordan Peeles Oscar-succes Get Out fra 2017 har genren budt på en ny bølge af film ledt an af markante sorte stemmer. Bølgen er blevet kaldt Black Horror eller Horror Noire, baseret på den amerikanske forsker Robin R. Means bog, samt dokumentaren 'Horror Noire: A History of Black Horror' baseret på hendes forskning.

 

Night of The Living Dead

Night of The Living Dead (1968)

George A. Romeros ikoniske og genredefinerende zombiefilm, 'Night of the Living Dead', der handler om en gruppe menneskers kamp for overleve de levende døde, er et af de bedste eksempler på en gyser, der både underholder og stiller spørgsmålstegn ved systemet.

Her spilles hovedrollen af Duane Jones, der er en sort skuespiller, omgivet af et helt hvidt cast. Præmissen om en flok hvide mennesker i 60’erne, der er afhængige af en sort mand for at overleve, var dengang en provokerende og interessant vinkel. Men især slutningen er værd at bide mærke i.

Ben ender nemlig som den eneste med at overleve zombierne, for kun at blive skudt af sheriffen til sidst. En slutning, der resonerer med i dags BLM-demonstrationer.  

Ifølge Romero selv var sidste scene ikke en intentionel kommentar på racisme. Han castede bare den bedste til rollen. Men filmen kan uden tvivl fungere som en kritik alligevel. Og har således også inspireret kommende filmskabere.

Tag fx Jordan Peele, der er en hyldet instruktør og manusforfatter inden for gysergenren. Han har udtalt i et New York Times-nterview, hvordan hovedpersonen Bens daglige erfaring med frygt gør ham til den bedst rustede til at håndtere truslen fra de uddøde. 

 

Candyman

Candyman (1992)

’Candyman’ er en kompleks film, ift. diversitet og skildring af sorte på film. Filmen handler om Helen, der er i gang med at skrive speciale om vandrehistorier og urbane myter. Det får hende til at undersøge myten om Candyman.

Candyman var søn af en slave, og blev slået ihjel for at forelske sig i og gøre en rig, hvid kvinde gravid. Nu er han en hævngerrig ånd, der kommer frem, hvis du siger hans navn fem gange i spejlet. Og så slår han dig ihjel med sin klo. 

Filmen er mere direkte i sin håndtering af raceproblematikker end 'Night of The Living Dead' var. Den indeholder en bred vifte af sorte skuespillere, der næsten udelukkende kommer fra fattige kår, som i sig selv også kommenterer på uligheden.

Samtidig er hovedskurken en sort mand (spillet af Tony Todd), hvilket splitter de fleste ift. om det er en positiv eller negativ repræsentation.

På den ene side, er hovedskurken en sort mand, hvilket bekræfter racistiske fordomme i USA om at man skal frygte den sorte mand. Han er jo en fysisk materialisering af frygt - en boogeyman/bussemand.

På den anden side er Candyman-karakteren blevet tolket som en hævn på den hvide mand. Hævn over slaveriet og for den strukturelle uretfærdighed.

Uanset hvad bliver filmen anset som et mesterværk inden for gysergenren, der der byder på en interessant håndtering af racemæssige forskelle.

 

Get Out

Get Out (2017)

Man skal have boet under en sten, for ikke at have hørt om Oscar-vinderen ’Get Out’, der modsat de to ovenstående titler IKKE er skabt af en hvid mand. Jordan Peele har nemlig instrueret og skrevet, og før denne instruktørdebut var han hovedsagligt kendt fra komedie-duon Key And Peele.

Handlingen følger den sorte fotograf Chris (spillet af Daniel Kaluuya), der skal møde sin hvide kærestes forældre for første gang. Et møde, der for de fleste er en anspændt oplevelse, men som her sættes på spidsen.

Filmen er et underspillet og paranoidt kammerspil, som udvikler sig på måder vi ikke vil spoile her i artikel. Men der arbejdes omkring ubalancen ift. magt og kontrol, kridtet op omkring race. Og især centeret omkring øjne og syn.

Filmplakaten er Chris’ øjne, der strirrer skræmt og udspillet, med en tåre løbende ned ad det ene øjne, man kan høre Childish Gambinos ’Redbone’ med linjen: ”Now don’t you close your eyes…” i filmen, og Chris er selv en anerkendt og dygtig fotograf.

Øjet kan i denne film tolkes som narrativet, og i Chris’ tilfælde den sorte mands narrativ og fortælling. Det at stjæle eller overtage den sorte mands fortælling, hvilket har været en større historisk tendens. Alt fra black-faceing, til hvordan sorte har været repræsenteret i film, har i mange år været styret af udelukkende hvide perspektiver.

Med det i baghovedet, får sætningen fra filmen: ”I want your eye, man” et ekstra uhyggeligt lag.
 

Us

Us (2019)

Peeles opfølger til det banebrydende kæmpehit ‘Get Out’ kom i 2019 i form af filmen ’Us’.

Gyseren handler om en familie, som er taget på ferie i deres sommerhus. Der begynder at ske sære ting, der vækker frygtelige minder for hovedpersonen, og pludselig står familien overfor skræmmende dobbeltgængere af sig selv.

Med et cast bestående næsten udelukkende af sorte skuespillere, og med 'Get Out’ som forløber, troede de fleste at ’Us’ ville være endnu en kritik af amerikansk racisme. Men ifølge Peele selv, var intentionen bag 'Us' ikke race-relateret. Man kan dog sagtens tolke den som en kommentarer herpå.

Peele har udtalt, at det ikke vigtigt, at filmens familie er sorte, men hvis det sender visse signaler eller giver publikum en følelse af repræsentation, når de ser velbemidlede sorte karakterer, så er det i sig selv en pointe.

’Us’ handler i højere grad om frygt fra andre og om klasseadskillelse. 


Mere black horror på vej

Bølgen stopper selvfølgelig ikke her. Udover at der kommer flere kræfter og flere stemmer ind i horror-verden, så er de store selskaber også begyndt at få øjnene op for de lukrative og kommerciale forcer i den nye trend.

På seriefronten ser vi nogle af de samme tendenser. Sidste år udkom serien Lovecraft Country, baseret på bogen af samme navn, med Jordan Peele og J.J. Abrams som producerer.

Serien tager udgangspunkt i et intenst racistisk og raceadskilt USA i 60'erne, hvor vores hovedkarakterer forsøger at overleve racisme såvel som overnaturlige trusler.

Forfatteren H.P. Lovecraft, hvis univers var inspirationen bag serien, var notorisk kendt for at være glødende racist og xenofob, hvilket giver serien en enorm symbolværdi, når det netop er sorte amerikanere, der tager hans univers og historier til sig, og bruger det imod racismen.

Det viser sig at 'cosmic-horror' begrebet - hvor universet er ude på at dræbe dig og er ligeglad med dig - resonerer enormt godt med at være sort amerikaner. 

Se også: 10 streaming-tips baseret på forfatteren H.P. Lovecrafts univers.

Derudover er Peele også at finde som producer bag et remake af den ikoniske serie 'The Twillight Zone', der har haft to sæsoner indtil videre.

I biografen kommer der ligeledes et genfortolkning af Candyman, instrueret af Nia DaCosta og atter med Jordan Peele på som producer og manuskriptforfatter.Sidst kommer der i 2021 en ny tilføljelse til Saw-universet med filmen Spiral: From the Book of Saw, hvor Chris Rock er at finde både som manuskriptforfatter, samt på rollelisten sammen Samuel L. Jackson.

             

                                                                                        Anders

Anders Davies
Anders er skribent for kino.dk. Når det kommer til film, er han lidt ligesom Det Brune Punktums 'Jeg vil i seng med de fleste.' Hvis man udskifter 'i seng med' med 'se' og indsætter 'film' til sidst. Yndlingsgenre må nødvendgivis være noget med gys. Derudover finder han stor fornøjelse i at se "dårlige" film.

 

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.