Gå til hovedindhold

Nuværende sæson af 'Greys hvide verden' kan blive den sidste

Forvent endnu flere chokerende twists!

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


Meredith Grey og resten af kirugerne på Grey/Sloan Memorial Hospital har forsøgt at overleve både flystyrt, skyderier, bomber og et flash mob-frieri gennem de sidste 16 sæsoner af Greys hvide verden, men nu kan corona-pandemien gøre sæson 17 til drama-seriens sidste.

Seriens showrunner Krista Vernoff har fortalt til Entertainment Weekly, at manuskriptforfatterne har skrevet sæson 17, som var det sæbeoperaens sidste, og at fans derfor kan forvente endnu flere chokerende twists.

- Jeg ved ikke, om det bliver vores sidste sæson, men grunden til, at du tænker "Oh my gosh" i hver episode, er fordi, vi har tilgået sæson 17 med tanken om: "Okay, hvis det her er vores sidste sæson, og vi vil bruge COVID, hvad gør vi så?".

Sæson 17 er netop nu undervejs, og lægerne kæmper denne gang med de enorme sundhedsmæssige konsekvenser af covid-19.

Greys hvide verden - sæson 17 kan lige nu ses på Disney+ med nyt afsnit hver uge. De første 16 sæsoner kan også ses på Viaplay.

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.