Ny 'Alene hjemme' prøver at gentage succesen 30 år efter
Endnu et barn glemt derhjemme.
Der er kommet en trailer til en nyfortolkning af den originale Home Alone, Home Sweet Home Alone som kan streames på Disney+ den 12. november.
Home Sweet Home Alone handler om Max Mercer, et barn på 10 år, der ved en fejl bliver efterladt, da hans familie rejser til Tokyo. Han ser det dog som en positiv ting, da han indser, at han nu har huset for sig selv. Han begynder fx at hoppe i trampolin med en medicinbold.
Alt ånder dog ikke fred og ro, da et gift røverpar planlægger at bryde ind. Max lægger en plan for at beskytte huset. Mens hans forældre er i gang med at købe returbilletter, laver Max en alt muligt udstyr til at holde tyvene væk. Bl.a. en maskine, der kan skyde billardkugler.
Hovedrollen Max bliver spillet af Archie Yates, som også spiller en humoristisk rolle i filmen Jojo Rabbit.