Gå til hovedindhold

Ny serie har været 17 år undervejs - nu er den endelig landet

Vi har talt med hovedkræfterne bag 'Halo' 

Skrevet af Ingeborg Bisgaard


Selvom man ikke selv har siddet med en spillekonsol i hånden, så er det nok de færreste, der ikke er bekendt med det populære skydespil Halo, der har solgt over 82 millioner eksemplarer verden over. Nu er spillet blevet omsat til en tv-serie, som bl.a. instruktørlegenden Steven Spielberg har været involveret i.

'Halo' var i første omgang tæt på at blive lavet som film. Helt tilbage i 2005 var Alex Garland tilknyttet en mulig filmatisering af spillet, og herefter har store kræfter som Peter Jackson, Neill Blomkamp og Guillermo del Toro været involveret.

Nyheden om en tv-serie udgave af det succesfulde spilfranchise blev offentliggjort helt tilbage i 2013, så ‘Halo’-fans har altså måtte vente i noget nær et årti på denne actionfyldte sci-fi-fortælling, der nu kan streames på Paramount+, hvor der ugentlig udkommer nye episoder.

I den forbindelse, har vi talt med en af hovedkræfterne bag både videospil og serie, Halo-franchisens bestyrer Kiki Wolfkill, og hovedrolleindehaveren Pablo Schreiber, som nok er bedst kendt for sin rolle som fængselsbetjent i hit-serien Orange Is the New Black, der nu kan ses som den maskeklædte Master Chief.

Det blev til en snak om udfordringen ved at filmatiserer videospil, hovedkarakteren Master Chief og Steven Spielberg. Du kan se interviewet nederst i artiklen. 

Paramount + ©
Paramount+ ©

 

Se også: Se traileren til 'Halo': Det episke spil bliver til actionfyldt sci-fi-serie

Der findes talrige eksempler på populære spilfranchises, der er blevet filmatiseret i løbet af de seneste mange år. Det er ikke alle, der har været lige vellykkede, hvilket roligt kan siges ikke at have givet filmatiseringer af videospil det bedste ry. 

Om forskellen på serien 'Halo' og tidligere filmatiseringer af videospil, fortalte Schreiber således: 

- Jeg tror, at en af de vigtige forskelle mellem tidligere filmatiseringer af videospil og denne serie, er det medie, som den er blevet lavet til. De fleste tidligere filmatiseringer af videospil har været til film. Det er udfordrende at lave et videospil til en film. Det er svært pga. tidsrammen. 

- Vi kan tage os tid med historiefortællingen, og nå ind til den rigdom, der er i det univers, som er blevet etableret over de seneste 20 år i 'Halo'. 

Halo02.jpg
Paramount+ ©

 

Wolfkill lægger dertil også vægt på at turde tage visse friheder med det formål, at skabe en troværdig og interessant karakterdrevet fortælling: 

- Vi ville lave noget, der føles hjemligt, hvis du er 'Halo'-fan, men samtidig at kunne fortælle en meget karakterdrevet historie. Og dermed havde vi mere frihed i måden, hvorpå vi fortolkede visse kanoniske begivenheder. 

Man er dog ved at se en ændring i narrativet om mislykkede filmatiseringer af videospil, senest med den biografaktuelle Uncharted og nu måske også med denne serie, der har erfarne kræfter som Steven Spielberg i ryggen. I vores interview, siger Kiki Wolfkill således om den 75-årige mesterinstruktørs indflydelse på serien:

- Han elsker spil, og han har respekt for gamers. Han elsker 'Halo', og han kender 'Halo'. Dertil kommer hans erfaring med opbygning af universer og sci-fi. Det var en fantastisk vejledende drivkraft, at have med i kulissen.

‘Halo’ kan ses på Paramount+.

Interview
'Halo'

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.