Gå til hovedindhold

Ny skandinavisk gyserserie har dansker i central rolle

Hvad foregår der på den gamle fabrik dybt inde i de svenske skove?

Skrevet af Luan Nhu Vu


'Dystopia' er titlen på en kommende, skandinavisk gyserserie, og i en af de centrale roller ses danske Jonathan Harboe bl.a. kendt for serien Sjit happens. Det skriver Viaplay i en pressemeddelelse.

Serien følger en gruppe unge, der skal arrangere et stort postapokalyptisk rollespil i Sverige, hvor ligesindede fra hele Europa er rejst med. Fælles for deltagerne er, at de stortrives, når de kan få lov at presse sig selv – både mentalt og fysisk.

Gruppen finder en fabrik langt ude i de svenske skove, som af ukendte årsager har stået forladt siden den kolde krig. Der går ikke længe efter ankomsten, før der begynder at ske uventede ting, hvor mørke kræfter kommer på spil både inden- og udenfor gruppen.

’Dystopia’ er en psykologisk gyserserie i højt tempo med meget action, men også kærlighed, hvilket gør serien interessant. Spændingen mellem de romantiske skove og den ubehagelige gamle fabrik, hvor vi optager, skaber en meget stærk atmosfære i serien. Jeg er meget glad for at være med - det har faktisk været så sjovt, at jeg spurgte instruktøren, om jeg virkelig ville få betaling for min medvirken, fortæller Jonathan Harboe i pressemeddelelsen.

På rollelisten er b.la. Maddeleine Martin, Happy Jankell og Johan Hedenberg også at finde, mens Richard Jarnhed står bag kameraet som instruktør.

’Dystopia’ består af 8 episoder og har premiere på Viaplay den 6. juni 2021.

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.