Gå til hovedindhold

Overblik: 8 nye Star Wars-serier og 1 film er på vej til Disney+

Der venter bl.a. spin-off-serier, nye eventyr med Obi-Wan Kenobi og Lando Calrissian med mange flere

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Kalder alle Star Wars-fans! Som I nok allerede ved, kan man fra den 29. december se den nye serie The Book of Boba Fett på Disney+. Det stopper dog langt fra der med nye eventyr i en galakse langt, langt borte.

Man kan som fan af det konstant voksende science fiction-univers således se frem til en længere række serier, der alle kommer til at kunne streames på Disney+, hvor de første nye serier allerede lander i 2022. 

Vi bringer herunder et overblik over 8 kommende Star Wars-serier og en film, som streamingtjenesten har på vej. Vi glæder os helt vildt til mange nye eventyr i den fortløbende saga, der tog sin begyndelse helt tilbage i 1977 med den første Star Wars-film.

The Book of Boba Fett

 

The Book of Boba Fett
Serien blev i sin tid offentliggjort i forbindelse med afslutningen på 2. sæson af The Mandalorian, hvor den gamle dusørjæger fra den originale Star Wars-trilogi spillede en central rolle. Serien er skabt af holdet bag netop 'The Mandalorien' og har 'Sin City'-instruktøren Robert Rodriguez tilknyttet som producer. Serien lander på Disney+ den 29. december 2021.

Obi-Wan Kenobi
Serien følger - som titlen indikerer - Obi-Wan Kenobi efter Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith og frem til, at vi møder ham som ældre i Star Wars: Episode IV - A New Hope. Titelkarakteren spilles af Ewan McGregor, som han også gjorde det i George Lucas' prequel-trilogi, mens også Hayden Christensen vender tilbage som selveste Darth Vader! Serien er sat til premiere i 2022.


'Andor'
Her er tale om en prequel-serie til spin-off-filmen Rogue One, hvor der vil være fokus på karakteren Cassian Andor, der bliver spillet af Diego Luna. Serien er blevet beskrevet som en spion-thriller. Serien afventer premieredato.

'Ahsoka'
Her er tale om en spin-off-serie til The Mandalorian. 'Ahsoka' er centeret omkring Clone Wars-fanfavoritten Ahsoka Tano, der spilles af Rosario Dawson, som havde sin første live-action optræden i 2. sæson af netop 'The Mandalorian'. Serien vil sammen med 'Star Wars: Rangers of the New Republic' og 'The Mandalorian' lede op til en samlet "klimatisk begivenhed", som det er blevet beskrevet. Afventer premieredato.

Rangers of the New Republic


'Star Wars: Rangers of the New Republic'
Her er tale om den anden live action-spin-off-serie til The Mandalorian, der sammen med 'Ahsoka' vil lede op til en samlet og storslået kulmination. Der er dog ikke mange yderligere oplysninger om serien, der desuden er blevet annonceret som værende taget ud af produktion efter, at Gina Carano blev fyret fra sin rolle som Cara Dune i 'The Mandalorian'. Hvorvidt serien bliver genoptaget vides altså ikke i skrivende stund.

The Mandalorian - sæson 3
Vi befinder os i 'The Mandalorian' i tiden efter Imperiets fald og før The First Order opstår - dvs. mellem Star Wars: Return of the Jedi og Star Wars: The Force Awakens. Vi følger her mystisk dusørjæger, som tilhører de ekstremt farlige Mandalorians. 3. sæson afventer stadig premieredato.

'Lando'
Den klassiske, lumske Star Wars-karakter Lando Calrissian får sin egen serie, der skabes af 'Dear White People'-forfatteren Justin Simien. Donald Glover spillede en yngre udgave af karakteren i Solo: A Star Wars Story. Det vides dog endnu ikke, om han vender tilbage i rollen. Afventer premieredato.

The Acolyte Star Wars logo

 

'The Acolyte'
Denne serie er blevet beskrevet som en mysterie-thriller, der udspiller sig i de sidste dage af The High Repulic-æraen. 'The Acolyte' skrives af Leslye Headland, der tidligere har skabt Netflix-serien 'Russian Doll'. Afventer premieredato.

'A Droid Story'
Med 'A Droid Story' vender de ikoniske R2-D2 og C-3PO tilbage på nye eventyr i en helt ny animeret film. Afventer premieredato.

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.