Gå til hovedindhold

Overblik: Her er alle årets julekalendere

Noget for folk i alle aldre

Skrevet af Emma Schultz Christiansen


Igen i år har de to hovedkanaler, DR og TV2, disket op med et utal af julekalendere for børn, unge og voksne i alle aldre. 

DR har ikke mindre end 16 julekalendere, mens TV2 har 9 julekalendere. 

På DR1 kan man opleve et gensyn med ’Tidsrejsen’ fra 2014, som handler om videnskabspigen Sofie, hvis største ønske er, at hendes mor og far finder sammen igen.  

Derfor hjælper hendes farfar hende med at bygge en tidsmaskine, som måske kan hjælpe hende. Undervejs møder hun Dixie, den nye dreng i klassen, som ved lidt for meget om Sofie og hendes familie. 

Tidsrejsen / DR

På DR Ramasjang kan man i år se hele to julekalendere – ‘Nissebanden i Grønland’ og ‘Ramajetternes jul’. For de lidt større børn, sender DR Ultra ’Klassens jul’, som udspringer fra universet i kanalens successerie ’Klassen’. 

På TV2 finder man den helt nye julekalender Kometernes jul, som handler om børnene Mie, Johannes, Noor og Elias. De deltager i et astrofysik-kursus, som ender helt galt. Ved et uheld bliver Mie og Johannes nemlig transporteret væk til Planet 9. 

Derudover kan man også se jule-klassikeren ’Pyrus - Allertiders nisse’ fra 1995 på kanalen. For de voksne julefans, sender TV2 Zulu ’Natholdets julekalender 4’ og TV2 Charlie genudsender den yderst velkendte ’The Julekalender’. 

Derudover kan man finde flere af DR og TV2’s tidligere julekalendere på begge deres streamingplatforme. 

Julekalendere på streaming 2021

DRTV:

’Tidsrejsen’

’Nissebanden i Grønland’

’Ramajetternes jul’

’Klassens jul’

’Pagten’

’Bamses julerejse’

’Jul på slottet’

‘Jul i Gammelby’

‘Jullerup Færgeby’

‘Vinterbyøster’

Til de voksne: ’Jul med Trines mor’, ’Rytteriets jul’, ’Labans jul’, ’Jørgensens Jul – en vejrværts bekendelser’, ’Parterapi – julespecials’ og ’Jul i kommunen’.

TV2 Play:

’Kometernes jul’

’Pyrus – Alletiders nisse’

'Jesus og Josefine'

'Brødrene Mortensens jul'

’Martin og Ketil - jul for begyndere’

Til de allermindste: 'Rasmus Klumps Julestue' og 'Jul i historiehulen’.

Til de voksne: ’Natholdets julekalender 4’ og ’The Julekalender’.

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.