Gå til hovedindhold

Populær spion-thriller bliver til serie: Her er erstatningerne for Brad Pitt og Angelina Jolie

Rapper står bag projektet

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Spionthrilleren Mr. & Mrs. Smith fra 2005 er nok mest kendt for at være filmen, der førte superstjernerne Brad Pitt og Angelina Jolie sammen.

Selvom de dengang nægtede alle rygter om et kærlighedsforhold, har de senere indrømmet, at det var på settet af denne film, at de forelskede sig – en forelskelse, der dengang var problematisk, da Brad Pitt på det tidspunkt stadig var gift med Jennifer Aniston.

Men selvom størstedelen af filmens eftermæle centrerer sig omkring ”Brangelina”, så har den så sandelig også sine fans. Og de fans kan godt begynde at glæde sig.

Der er nemlig en ny Amazon-serie baseret på filmen på vej med den populære skuespiller, komiker og rapper Donald Glover (også kendt som Childish Gambino) som skaber sammen med Francesca Sloane.

Glover har vundet stor anerkendelse for sin serie Atlanta, som afsluttes med sin fjerde sæson i år. Mens han også har gjort sig i storfilm som fx Solo: A Star Wars Story, hvor han spillede han den unge Lando Calrissian.

LÆS OGSÅ: Top 10: Brad Pitts bedste film

Glover vil såmænd også spille en af de titulære hovedroller sammen med Maya Erskine, som man senest har set i Obi-Wan Kenobi-serien på Disney+. Erskine overtager rollen fra Phoebe Waller-Bridge, efter den kommende Indiana Jones-stjerne måtte forlade projektet grundet kreative uenigheder.

På den øvrige rolleliste ser vi også et væld af andre stjerner såsom Paul Dano (The Batman, Prisoners), John Turturro (The Big Lebowski, Transformers), Parker Posey (You've Got Mail) og Wagner Moura (Narcos). De to sidstnævnte blev offentliggjort af Variety i denne uge.

Vi ved stadig ikke, hvornår projektet rammer Prime Video, men med Glover ved roret kan vi helt sikkert se frem til masser af komik og underholdning, når historien om Mr. og Mrs. Smith genfortælles.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.