Premieredatoen til sæson 4 af 'You' afsløret - store forandringer på vej
Første kig på den nye sæson er landet
You er uden tvivl en af Netflix’ mest populære thrillerserier, og efter de vanvittige hændelser i sæson 3, har seriens fans tørstet efter mere. Nu har vi endelig fået en slutdato på ventetiden samt et lille indblik i, hvad vi kan forvente i den kommende fjerde sæson. Se bl.a. den nye teaser-trailer i bunden af artiklen.
Netflix har offentliggjort, at de vil følge udgivelsesmodellen, som de havde succes med ved seneste sæson af Stranger Things, hvor sæsonen vil blive delt op i to dele. Første del af sæson 4 vil udkomme d. 10. februar 2023. Herefter må vi vente til 10. marts 2023 med at se anden del.
Pas på! Resten af artiklen indeholder spoilers for de første tre sæsoner af ’You’.
’You’ er siden sin premiere i stigende grad blevet mere og mere blodig og mere intens i takt med at hovedpersonen Joe Goldbergs mordtogt bliver ved med at nå fortsat vanvittigere højder.
I den korte teaser-trailer, som Netflix har udgivet, ser vi, hvordan Joe forsøger at genopfinde sig selv, efter hans tragiske afslutning på sæson 3, hvor han var nødt til at slå sin hustru Love ihjel og efterlade deres søn hos en tidligere kollega. Nu er Joe i Paris, hvor han har påtaget sig en ny identitet, hvilket vi også har set ham gøre i tidligere sæsoner.
Udover Joe ser vi også en række af de andre karakterer, som vi kommer til at møde i den nye sæson. Størstedelen af dem er helt nye ansigter. Det bliver spændende at se, hvor mange af dem, der kommer ud af fjerde sæson med livet i behold.
(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)