Riget-stjerne mindes Lillebror, afdøde kollegaer og fortæller om vild operationsscene i ny sæson
Interview med Birgitte Raaberg
25 år efter, at sæson to af Riget kørte over tv-skærmene, er en ny og tredje sæson, Riget: Exodus, landet på Viaplay.
Lars von Trier samler op på trådene fra de tidligere sæsoner, der sluttede uforløst og med masser af løse ender.
'Riget: Exodus' byder på et stort cast af nye skuespillere fra Mikael Persbrand og Tuva Novotny til Bodil Jørgensen og Nikolaj Lie Kaas. Men til at binde fortiden sammen med nutiden er flere af Rigets oprindelige stjerner vendt tilbage.
Heriblandt Birgitte Raaberg, der spiller lægen Judith Petersen - som fødte den deforme søn Lillebror og måtte gå så grueligt meget igennem. En præstation, som faktisk indbragte hende en Bodil-statuette i 1998.
Vi har mødt Birgitte til en snak om optagelserne med Lillebror, hendes minder med de afdøde Riget-kollegaer, de voldsomme reaktioner på serien i 90'erne, hvordan det har været at vende tilbage til det mystiske hospitalsunivers - og ikke mindst om de nye scener, der involverer en meget usædvanlig hjerteoperation. Læs med herunder.
Vild med 'Riget'? Læs også vores interview med Ghita Nørby og lyt til vores podcast med Tuva Novotny.
Troede du nogensinde, at vi ville få en sæson 3 af 'Riget'?
- Det troede jeg faktisk ikke, nej. Og dengang det sluttede, der var det jo så mærkeligt, at det sluttede midt i det hele. Dengang var man ikke vant til, at tv-serier ikke havde nogen slutning. Men det er jo blevet en trend, fordi man på en tv-serie aldrig ved, om man får en sæson mere, og de slutter altid med en cliffhanger.
- Det irriterer mig stort ved serier, fordi det vil sige, at man kan risikere, at det slutter et eller andet sted, hvor alt hænger i luften, og man tænker: "Ej, jeg må have det afsluttet, fordi det lever videre i mig".
- Riget sluttede jo også med den ene cliffhanger efter den anden. Folk der kører ned i elevatoren, op i flyvere, lige før de crasher i biler, osv.
- Så nej, jeg havde faktisk ikke troet det efter så mange år. Og jeg synes også, at man kan sige, at det er modigt at gøre. Man skal virkelig have et godt plot for at fortsætte noget, hvor så mange af hovedkræfterne er døde.
- Ernst Hugo og Kirsten Rolffes gik bort lige efter sæson to. Lars ville gerne på det tidspunkt lave en 3. sæson, det vidste han, så de prøvede at lave noget optagelser med Kirsten, da hun var syg for at have noget, som de kunne sætte ind. Om ikke andet så som ånd. Men det gik ikke, Kirsten var simpelthen for sløj.
- Så gik Holger Juul Hansen og Erik Wedersøe bort. Baard Owe er her ikke mere. Nu er det jo mange år siden, så man kan godt forstå det nu, men det var voldsomt dengang. Det synes jeg. Der var mange, der pludseligt ikke var der mere.
Har du over årene tænkt på, hvad der er blevet af Judith? Eller er hun forsvundet væk?
- Hun er faktisk forsvundet væk, fordi livet som skuespiller er meget i nuet, fordi du har hele tiden fuld fokus på det, du lige er i gang med. Det er man nødt til. Så eftersom jeg har haft så meget gang i min karriere, som jeg har haft, og lavet sindssygt meget teater og musicals, som kræver 100% fokus. Så har der ikke på den måde været tid til at bladre tilbage og se, hvordan det mon gik med den rolle.
Havde du nogle betænkninger over at vende tilbage til 'Riget'?
- Faktisk nej, fordi jeg var bare så vild med at skulle arbejde med Lars og de ting igen. Fordi jeg elsker 'Riget', og jeg var vild med det, som kom ud af det. Jeg elsker den vilde vanvittige humor, og jeg er en person, der elsker syrede ting. Jeg elsker sort humor og sci-fi og sådan noget. Jeg synes, at 'Riget' har en skøn blanding af at komme vanviddet ind i realismen. Jeg synes, at det er vidunderligt.
- Så derfor tænkte jeg, uanset hvad, come what may. Det vil jeg være med i.
Hvad tiltrak dig ved 'Riget' i første omgang?
- Det at skulle arbejde med Lars von Trier i første omgang, er fantastisk. Så læste jeg manuskriptet, og jeg må ærlig talt sige, at i begyndelsen tænkte jeg, "Hmm. Det er lidt mærkeligt det her, hvad er det. Hvad er stilen?". Så havde jeg nogle snakke med Lars, kan jeg huske, hvor han fortalte om det, og det tændte mig altså meget. Det må jeg sige.
- Men jeg kan huske omkring 2'eren. Fordi den første sæson var én ting, hvor jeg skulle føde det dér store barn, men i 2'eren, hvor det der barn bliver større og større - og egentlig bare var en gummidukke – at jeg så var nødt til at have nogle møder med Lars, hvor jeg spurgte: "Hvad er meningen? Er det komedie?", og han svarede : "Du skal spille det 100% alvorligt. Det her dit barn, som du elsker over alt andet på jorden. Han er syg, og han har nogle problemer. Det skal du hjælpe ham med at overkomme.
- Så snakkede vi også meget omkring børn og ikke-børn. Jeg var selv i en fase, hvor jeg ikke kunne få børn, og så sagde han: "Så brug det. Brug dit indre univers til at give al den kærlighed til det her".
- Jeg sagde, at jeg nok skulle have noget hjælp, og det fik jeg. På den måde, at han dengang var meget på som instruktør, og jeg fik også lov til at være medskaber. Det var for eksempel mig, der fandt på, at hun skulle synge 'Solen er så rød mor', som jo er en dagligdags ting, man gør med børn, når de skal sove. Og så er den sgu faktisk lidt sørgelige og uhyggelig, ikke?
Hvordan husker du scenerne med Lillebror?
- Det er en af de præstationer, jeg er mest stolt af overhovedet. Jeg spillede overfor en gummidukke, men helt realistisk med en masse følelser, og for enden var Udo Kier, som jo er en vidunderlig skuespiller - men jo tysker. Så han blev dubbet af Kjeld Nørgaard imens, i en lidt langsom gengivelse af replikkerne. Så replikkerne var helt tørre, det var alt jeg fik. Jeg skulle bruge hele mit eget univers for at skabe den stemning.
- Samtidig var det i dogme-stil, så det var håndholdt kamera. Eric Kress, som er mesterfotografen, han fulgte os spillere, så der var ikke noget staging. Det var, hvad ligesom følte, hvor vi var - og så fulgte han bare med. Så det var også en dans. At gå ind i det rum, der var flere steder jeg følte: "Der var jeg dér sgu". Det er det, man er skuespiller for og at få lov til at lave sådan noget, det er fantastisk.
Kan du huske første gang, du ser Lillebror-dukken?
- Ja, jeg må indrømme, jeg tænkte: "Hvordan skal det her gå?". For der lå jo bare noget gummi. Lis Olsson, som var makeupartist og speciel effects sammen med sin søn Kim Olsson, arbejdede og arbejdede. De var pressede i tid. Jeg kan især huske én ting. De fedtede nemlig dukke ind, for at den skulle se lidt mere levende og lidt uhyggelig ud, og det var i glidecrème. Så Lis gik ned på apoteket og bestilte tre liter glidecremé, og ham apotekeren så helt underlig ud. Så kiggede hun bare helt frækt på ham og sagde: "Ja, jeg skal hjem og have et orgie".
Der var så meget af den der stemning af, "Nu gør vi det bare. Kom vi kaster os ud i det her". Det tror jeg også var grunden til, at det holdt, fordi man ryger ud i en kreativ proces, hvor man giver los. Der er ikke så meget på den måde at tænke over, udover at du kaster dig ud i det med alle dine følelser, ikke?
Hvordan tacklede skuespiller Udo Kier det? Han lå vel på sengen som dukkens hoved?
- Ja, og så var han også karakteren Åge Krüger, som er faren til barnet.
- Han er sådan en vidunderlig fyr, fordi han er bare så glad for at være med, og så giver han, hvad der er. Han er kæmpe fan af Lars von Trier og omvendt, tror jeg. Han sagde til mig: "Jeg er ligeglad. Jeg vil være med i alt, hvad Lars laver, og jeg har sagt det til ham. Jeg er ligeglad om det er en lille-bitte-bitte ting." Men det var det her jo ikke. Hans udtryk, hans ansigt og hans øjne, de er meget ekspressive.
Hvordan var det at møde ham igen her 25 år senere i 'Riget: Exodus'?
- Det var hyggeligt og godt, men det er jo meget hurtigt på sådan et filmset. "Hej, hvordan går det?", "Det går godt", og så er man jo hver til sit igen. Og nu bor han jo i Amerika, så det kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere af. Mere tid til ved siden af til at snakke lidt.
Også fordi Udo og jeg jo ikke spiller rigtigt sammen i de nye optagelser. Vi er jo sammen på et mere abstrakt plan og derfor blev scenerne med os skudt hver for sig. Ellers havde der været lidt mere tid til at sludre med hinanden mellem optagelserne.
Hvordan husker du reaktioner på 'Riget', da det første gang fik premiere?
- Det delte vandene meget.
- Samtidigt med 'Riget' lavede jeg sitcom-serien, 'Madsen & Co.', så da vi var ved at afslutte indspilningerne af 'Riget' sæson 2, skulle jeg i gang med endnu et afsnit af 'Madsen & Co.', men vi var nødt til at udskyde læseprøverne, fordi 'Riget' var så krævende følelsesmæssigt.
- Jeg kunne ikke gå fra den der tunge-tunge ting til sitcom, hvor det handlede om slapstick og timing. Så den måtte vi udskyde et par dage, før vi gik i gang.
- Men det delte vandene meget. Nogle sagde: "Birgitte, jeg kan ikke forstå,at du kan lave 'Madsen & Co.', som jeg elsker, at du så kan lave det der mørke lort".
- Jeg havde det sådan: For det første synes jeg ikke, at det er noget mørkt lort, jeg synes, at det er fantastisk, og jeg er jo skuespiller. Og som skuespiller laver du komedier, som jeg også synes rigtig godt om,så har jeg mange musical-roller, og så laver jeg dét her. Det er jo del af et liv, der er jo ingen, som er ensidige, og som skuespiller er det kun dejligt at få så mange aspekter med som muligt.
- Det var også en af grundene til, at jeg sagde ja til 'Riget', fordi jeg tænkte, "Yes, nu får jeg lov til at love noget helt andet.".
Hvordan husker du holdet af skuespillere fra de første to sæson af 'Riget' i 90'erne?
- Det var nogle fantastisk mennesker, eller er, der jo nogle af dem, som heldigvis er her endnu. Lars sagde dengang, at han aldrig havde arbejdet med professionelle skuespillere før, fordi han synes, at de altid var så irriterende, fordi de ville bestemme det hele. Og så sagde han efter 'Riget', at det var han nu rigtig glad for, at han havde gjort, fordi det havde faktisk åbnet nogle helt nye døre, og det var faktisk ikke som han havde forventet, at det ville være. Tværtimod, så kunne han jo få folk til at gøre, hvad han sagde.
- Jeg husker især Kirsten Rolffes, som jeg havde en del, rigtig dejlige scener med. Jeg kan især huske én scene, hvor hun skulle give en "sjælsoverførsel", hvor hun kunne se ånderne omkring Lillebror, og så sagde hun: "Det kommer du også til at se engang" til figuren Judith.
- Lige inden da, havde hun været ude til nogle undersøgelser med sin kræft og fået at vide, at det ikke var så godt. Så vi havde haft en meget tæt snak inden, og hun var rigtig ked af det. Vi var selvfølgelig begge kede af det. Og det er jo det der sker med os i det her fag, fordi lige dér, var vi jo hinandens bedste venner, fordi det var os der var dér. Det tog vi med ind på settet. Den der meget intense (af) følelse af, at der er noget, som er hér nu. Noget der slutter, og noget der kommer til at ske.
- Det er på en måde jo meget abstrakt. Men i de momenter man har, der sker jo noget helt unik mellem mennesker, som har det samvær. Uden at vi ellers er i familie eller noget. Det synes jeg er meget fint.
- Så kan jeg huske Jens Okking. Ham havde jeg spillet meget på teateret med. Og Jens Okking var en bamse. Han var altid hjælpsom og sådan. Jeg kunne huske engang, at jeg var ved at falde ned af scenen, hvor han greb mig.
I 'Riget: Exodus' får du lov til at møde den nye udgave af den duo med Bodil Jørgensen og Nicolas Bro. Hvordan var det?
- Det var top hyggeligt. Jeg har ikke spillet med dem før.
- Det var virkelig fint. Det er nogle skønne, skønne mennesker. Jeg kan mærke på Bodil at hun er garvet og kan sit kram, og det er lækkert. Det kan man læne sig ind i.
- Så er der også Michael Persbrandt, den nye Helmer, og hold nu kæft, hvor er han god! Det er helt vildt! Det er næsten lige meget, hvad jeg ser ham i. Han har bare et nærvær, hvor man tænker, "Det er bare i orden".
Er du overrasket over, hvilken retning din karakter Judith havde udviklet sig i 25 år efter i 'Riget: Exodus'?
- Jeg har en god fantasi, så jeg kunne jo godt have forestillet mig super mange ting, som jeg tror, at jeg i øvrigt også sagde til Lars inden, at vi gik i gang og inden, at manuskriptet var helt færdigt. Jeg havde super mange ideer.
- Men nu har jeg jo ikke en hovedrolle i det her. Men jeg synes, at jeg godt kan tillade mig at sige, at på mange måder hænger Judith jo fast i fortiden, og det er der jo rigtig mange mennesker der gør. Det synes jeg er et vigtigt aspekt, fordi hvad er det der gør, at livet udvikler sig. Hvis du hænger for meget fast i fortiden, så er det for smertefuld. For traumatisk på en eller anden måde. Man er nødt til at flytte sig.
- Judith ikke kunne være på neurologisk afdeling mere, fordi der alt for mange minder. Så hun er blevet hjertekirurgi i stedet for. Det kan man jo også godt se nogle lag i, hvad er det at være hjertekirurg? Det prøvede jeg faktisk at researche lidt på. Så jeg havde en snak med overlægen for hjertekirurgisk afdeling på Riget, for at finde ud af, hvad det her er for noget.
- Selv om den hjerteoperation som Judith udfører i ’Riget: Exodus’ må siges at være anderledes end man normalt ser operationer, var det vigtigt at den blev udført efter forskriften. Måden man behandler instrumenterne på – hvordan man trækker en tumor ud osv.
- På grund af størrelsen på hjertet skulle jeg have armene helt ind i hjertet, og jeg havde efterfølgende blå mærker flere steder på armene, men den slags mærker man aldrig før bagefter. Når det kører, er det bare fuld fokus. Du kan slå dig på scenen så blodet flyder, men man mærker intet før bagefter.
