Gå til hovedindhold

Se den intense trailer: Creepy 80'er-thriller med læge-tvillinger bliver til serie

Dobblet op på Rachel Weisz

Skrevet af Eman Matar


Dead Ringers er en ny og moderne fortolkning af David Cronenbergs uhyggelige thriller fra 1988 med Jeremy Irons i hovedrollen som to tvillinger, der arbejdede som gynækologer.

Denne gang er det den Oscar-vindende stjerne Rachel Weisz, der indtager dobbeltrollen som Elliot og Beverly Mantle.

Rachel Weisz, der også fungerer som executive producer på serien, er især kendt for sine optrædner i The Constant Gardener, der indbragte hende en Oscar, og The Favourite samt i Hollywood-film som The Mummy og Black Widow.

'Dead Ringers' handler som skrevet om to tvillinger, der begge er læger og som deler alt: stoffer, kærester og et indædt ønske om at gøre alt, hvad der skal til for at ændre måden, kvinder behandles på i sundhedsvæsenet.

Også selvom det betyder, at de skal bryde grænserne for medicinsk etik.

Læs også: Det her skal John Wick-serien med Mel Gibson handle om

Den er både skrevet og produceret af den Emmy-nominerede forfatter og dramatiker Alice Birch, som også har skrevet til serierne Normal People, Succession og The Wonder.

Rollelisten byder også på Britne Oldford, som vi kender fra den populære Netflix-serie The Umbrella Academy, Poppy Liu fra Hacks, Michael Chernus, der har medvirket i Orange is the New Black, Jennifer Ehle fra Zero Dark Thirty og Emily Meade fra drama-tv-serien ’The Deuce’.

Alle seks afsnit har premiere den 21. april eksklusivt på tjenesten Prime Video.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.