Gå til hovedindhold

Se første trailer til Jesper & Julies nye kokke-serie: Får snart premiere

Makkerparret fra 'Elsker dig for tiden'

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Se den første trailer nederst

Sidste jul kunne man gå i biografen og opleve duoen Jesper & Julies romantiske komedie Elsker dig for tiden.

Denne jul bliver det på den lille skærm, at du kan opleve makkerparrets nyeste projekt.

Det er serien ’Bag enhver mand’, der får premiere den 29. december på DRTV.

’Bag enhver mand’ tager et humoristisk kig på den danske samfundsdebat omkring køn og magt, som har domineret de senere år. Udgangspunktet er den københavnske restaurant ”Værk – en arbejdsplads, hvor forandringerne lurer.

I hovedrollen ses Jesper Zuschlag som den succesfulde køkkechef Michael, hvis position pludselig udfordres, da souschefen Naja vil modernisere spisestedet. En konflikt mellem dem er under optrapning, men hvis de ikke finder en løsning, venter noget endnu værre for dem begge.

DR skriver selv, at ”’Bag enhver mand’ stiller således ultimativt spørgsmål om, hvad der sker, når vi forlader polerne i debatten og tvinges ind mod midten og bliver nødt til at lytte til og prøve at forstå hinanden?”

Julie Rudbæk og Jesper Zuchlag har tidligere stået bag den populære serie ’29’, der skildrede det svære liv i 30’erne. De spiller begge hovedrollerne i ’Bag enhver mand’, som de også har skrevet og instrueret.

Rollelisten består ydermere af bl.a. Ann Elenora Jørgensen, Ari Alexander, Sara Fanta Traore, Anders Brink Madsen, Eva Jin & Morten Brovn. Mens Lars Bom, Ditte Hansen og Frederik Cilius optræder i mindre roller.

’Bag enhver mand’ består af otte afsnit på 30 minutter hver. Alle afsnit udkommer den 29. december på DRTV, og kan ses på DR den 1. januar 21.00, og herefter hver fredag aften kl. 21.25.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.