Gå til hovedindhold

Nick Fury står over for sit endelige opgør i ventet Marvel-serie

Se den nye trailer til 'Secret Invasion' 

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Det er næsten fire år siden, vi sidst så Samuel L. Jackson som Nick Fury, da han dukkede op i et mystisk rumskib efter rulleteksterne i Spider-Man: Far From Home.

I den nyeste trailer til Disney+-serien Secret Invasion er det tydeligt, at tiden har sat sine spor på Fury. 

LÆS OGSÅ: Se rollelisten: Marvels svar på The Suicide Squad er stjernespækket

Der er en invasion på vej fra den formskiftende alien-race skrulls, som vi for første gang mødte i Captain Marvel i 2019. Det betyder samtidig, at det ikke er til at vide, hvem der er et menneske, og hvem der er en skrull. Man kan ikke stole på nogen.

I traileren møder vi adskillige kendte karakterer fra tidligere Marvel-film. Bl.a. ser vi Don Cheadle tilbage som War Machine, Martin Freeman tilbage som Everett K. Ross og Cobie Smulders tilbage som Maria Hill.

Også Ben Mendelsohn spiller igen den gode skrull Talos, der skal hjælpe Fury med at bekæmpe den nye trussel.

LÆS OGSÅ: Sådan er Marvel-tidslinjen i kronologisk rækkefølge

I traileren ser vi også de to andre Hollywood-stjerner, som nu bliver en del af Marvel-familien. Der er tale om Emilia Clarke, der er bedst kendt som dragemoderen Daenerys i Game of Thrones, og Olivia Colman, der har været Oscar-nomineret adskillige gange, og da også tog statuetten med hjem for sin præstation i The Favourite i 2019.

Serien ser ud til at blive en mørk politisk thriller a la Captain America: Winter Soldier og markerer sammen med Ant-Man and the Wasp: Quantumania og Guardians of the Galaxy Vol. 3 starten på fase 5 i superheltesagaen i MCU.

’Secret Invasion’ får premiere på Disney+ den 21. juni.

Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.