Sia springer ud som filminstruktør: "Jeg vil genføde Kate Hudsons karriere"
Interview om sangerindens aktuelle musikfilm 'Music'
Sangerinden Sia får sin spillefilmsdebut som instruktør i den 2 x Golden Globe-nominerede musikfilm Music om en ung pige på autismespektret.
Da pigen Musics mormor pludselig dør, er der kun hendes alkoholiserede halvsøster Zu (Kate Hudson) til at tage sig af hende, selvom de to ikke har set hinanden i årevis.
Vi mødte Sia Furler over Zoom til et interview om sin debut, der ifølge sangerinden bliver hendes første og sidste gang som spillefilmsinstruktør. Idéen kom til Sia for 15 år siden, og hun har lige siden vidst, at hun en dag måtte filmatisere den.
Se interviewet herunder, hvor Sia bl.a. fortæller om inspirationen bag filmen og om hvorfor Kate Hudson skulle klippes helt korthåret til rollen, mens sangerinden også forklarer meningen bag dramaets musikalske dele, der er et farvestrålende sted med sang, dans og fantastiske kostumer.
'Music' kan købes og lejes på iTunes, Blockbuster.dk og SF Anytime fra den 5. april.