Gå til hovedindhold

Skuespiller mener, at han har for meget sex i ny Game of Thrones-serie

Kan en serie have FOR mange sex-scener?

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Om under en måned har den kommende Game of Thrones-prequel House of the Dragon premiere på HBO Max - og det lader til, at den går sin forgænger i bedene - i hvert fald, hvad angår sex-scener.

For netop 'Game of Thrones' var bl.a. kendt for sine mange eksplicitte sex-scener. Det kommer også til at gælde for 'House of the Dragon'.

Seriens skuespiller Matt Smith synes nemlig, at han nok har lidt for meget sex i serien. Det udtaler han i et interview med Rolling Stone UK.

SE OGSÅ: Første episke trailer til ny Game of Thrones-serie

For da den 39-årige skuespiller bliver spurgt ind til, om han også har sex i serien, svarer han: "Ja - en smule for meget, hvis du spørger mig."

Doctor Who-stjernen uddyber: "Du kan godt tage dig selv i at spørge: 'Har vi brug for endnu en sex-scene?' Og de siger: 'Ja, det har vi.'"

Matt Smith spiller Daemon Targaryen i den kommende fantasy-serie, der udspiller sig to århundreder før begivenhederne i 'Game of Thrones' og er historien om netop slægten Targaryens storhed og fald.

Rollelisten byder endvidere på bl.a. Paddy Considine, Emmy D’Arcy, Rhys Ifans, Olivia Cooke, Fabien Frankel, Steve Toussaint, Eve Best og Sonoya Mizuno.

'House of the Dragon' har premiere den 22. august på HBO Max.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.