Gå til hovedindhold

Susanne Bier skal instruere Hollywood-stjerner i ny serie om præsidentfruer

Obama og Ford spilles af Viola Davis og Michelle Pfeiffer

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


Den Oscar-vindende danske instruktør Susanne Bier har scoret endnu en topserie efter succesen med The Night Manager og The Undoing.

Ifølge Variety skal danskeren instruere antologi-serien 'The First Lady' for Showtime om amerikanske præsidentfruer. Og indtil videre er to af sværvægterne blandt Hollywoods skuespillere hyret.

Viola Davis, der vandt en Oscar for sin præstation i filmen Fences, skal spille Michelle Obama, der som bekendt er den tidligere præsident Barack Obamas hustru, og som sad i Det Hvide Hus fra 2009-17. Michelle Obama kræver næppe den store introduktion, men har opnået stor popularitet, ikke mindst efter præsidentembedets ophør, hvor hun har gjort sig som foredragsholder og forfatter.

Samtidig er Michelle Pfeiffer blevet hyret til at spille præsident Gerald Fords kone, Betty, der var førstedame fra 1974-77. Betty Ford var kendt som en særdeles politisk aktiv kvinde med en stærk mening, men også for et løbende alkoholmisbrug.

Læs også: Interview med Susanne Bier om at filmatisere 'The Undoing'.

- Michelle (Pfeiffer) bringer autenticitet, sårbarhed og kompleksitet frem i alle sine roller, og Susanne (Bier) er en visionær instruktør, som bringer en voldsom ærlighed og en visuel styrke til fortællingen. Vi er meget begejstrede over disse formidable kunstnere foran og bag kameraet, siger Showtime-chef Amy Israel til Variety.

The First Lady har endnu ingen premieredato.

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.