Gå til hovedindhold

Thriller med Nikolaj Coster-Waldau er blevet til en populær ny serie

Baseret på Jo Nesbøs bestseller

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Headhuntererne fra 2011 med Nikolaj Coster-Waldau på rollelisten er fortsat den bedst sælgende norske film nogensinde. En serie baseret på samme bog af Jo Nesbø har for nyligt haft premiere i hjemlandet Norge og har ligeledes fået en fantastisk modtagelse af både seere og anmeldere.

Nu får den norske drama-thrillerserie også dansk premiere på C More, og den lover masser af sort humor og spænding.

Seriens handling udspiller sig før romanen og filmatiseringen fra 2011. Vi følger Roger Brown, som spilles af Axel Bøyum (Hjemmebane), der er en headhunter, som lyver og manipulerer sin vej frem i karrieren og i kærlighedslivet. Den ene løgn tager den anden, og snart er han så viklet ind i sine historier, at det bliver til fare for ham selv og hans omgivelser.

LÆS OGSÅ: Dar Salim har store planer: Vil rykke grænserne for dansk actionfilm

På rollelisten finder man bl.a. svenske Martin Wallström, som man måske kender som Josef fra de nyere Beck-film eller som en af de bærende roller i successerien Mr. Robot, hvor han spillede overfor danske Stephanie Corneliussen.

Wallström spiller rollen som stjerne-recruiteren Jon Christian Wiklund. En tyranniserende bølle og generelt temmelig ubehagelig type, som havner på kollisionskurs med Roger Brown.

Skuespilleren siger følgende om sin rolle:

- Det er længe siden, jeg har haft det så sjovt på arbejdet. Forestil dig det værste røvhul i skolen. 20 år senere. I en lederstilling. Det er Jon Christian.

’Headhunters’ består af 6 afsnit, og får premiere på C More mandag den 10. oktober, hvorefter et nyt afsnit udkommer hver mandag.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.