Gå til hovedindhold

Til dig der elsker 90'erne: 3 glemte komedie-serier du skal se

Nostalgi og grin i samme serie!

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Vi kender alle Seinfeld, Friends, Rap fyr i L.A., Frasier og Kongen af Queens, som både har været sendt på tv til hudløshed og været nemt tilgængelige på streamingtjenester i Danmark i en årrække.

Men 90'erne og de tidligere 2000'erne gemmer på flere komedie-perler, som med nye streamingtjenesters indtog i Danmark endelig igen er blevet tilgængelig for menigmand.

Vi har gransket tjenesterne for tre "glemte" sitcom-serier.

Foto: ABC

 

Ti tommelfingre / Home Improvement 

Rollen som Tim "The Tool Man" Taylor gjorde Tim Allen til et velkendt ansigt. Serien følger familien Taylor, der består af handy-far Tim, hans hustru Jill og deres tre sønner - og ikke mindst deres nabo Wilson.

Vi følger familiens genvordigheder i en forstad til Detroit, som oftest er centeret omkring farmands interesser, der tæller elektrisk værktøj, biler og sport.

Serien kørte fra 1991 til 1999, består af 8 sæsoner og 204 afsnit.

'Ti tommelfingre' kan ses på Disney+.

 

Foto: CBS

 

Alle elsker Raymond / Everybody Loves Raymond

Ray Romanos familiesitcom var en kæmpe succes i samtiden, men det er underligt nok ikke så tit, at den bliver nævnt blandt 90'ernes komedie-perler.

Serien er centeret omkring den tørt sarkastiske Ray Barone, der arbejder som sportsjournalist og kæmper med sin dysfunktionelle familie. Den består af hans hustru Debra, deres datter og tvillingedrenge samt hans mor og far, der bor lige overfor og så Rays unikke bror, Robert.

Serien er proppet med sjove og geniale karakterer, og ikke mindst præstationer, men hvis en skal fremhæves, så er det måske Peter Boyle som faren Frank Barone, der ikke er bleg for at sende en sviner afsted.

Serien kørte fra 1996 til 2005, består af 9 sæsoner og 210 afsnit.

'Alle elsker Raymond' kan ses på Prime Video.

 

Foto: Fox

 

Malcolm i midten / Malcolm in the Middle 

Vi snyder lidt. 'Malcolm in the Middle' er fra år 2000, men fik premiere den 9. januar. Så den er teknisk set undfanget i 90'erne. Mange er måske vokset op med serien, men nu er den endelig blevet tilgængelig igen på streaming.

Serien følger Malcolm, den næstyngste søn i en folk af fire drenge samt de to forældre Lois og Hal. 

Familiens medlemmer er måske ikke de skarpeste knive i skuffen, men Malcolm viser sig at være lynende intelligent og ender i skolens særlig klasse for begavede elever. Vi følger nu især hans op- og nedture med familie, skole og kammerater.

I rollen som faren, Hal, ses ingen ringere end Brian Cranston som senere blev Walter White i Breaking Bad.

Serien kørte fra 2000 til 2006, består af 7 sæsoner og 151 afsnit. 

'Malcolm in the Middle' kan ses på Disney+.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.