Gå til hovedindhold

Tillykke med nomineringen! Her kan du streame dansk Oscar-film

Vi krydser fingere for en statuette

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Tirsdag eftermiddag blev årets Oscar-nomineringer offentliggjort, hvor den eneste danske nominering tilfaldt kortfilmen 'Ridder Lykke', som blev nomineret i kategorien Bedste live-action kortfilm.

Hvis man ikke har set filmen, så frygt ej! Den er nemlig allerede nu tilgængelig til streaming på TV2 Play.

Filmen er instrueret af Lasse Lyskjær Noer og har de danske skuespillere Jens Jørn Spottag og Jesper Lohmann på rollelisten.

I filmen følger vi Karl, som mister sin kone. Da han skal tage afsked med hende i kapellet, møder han en anden sorgramt mand ved navn Torben.

Selvom det er en stor ære blot at blive nomineret, befinder 'Rider Lykke' sig også i et stærkt felt, der bl.a. tæller en film instrueret af auteuren Wes Anderson. Noers kortfilm skal således kæmpe mod 'The After' af Misan Harriman, 'Invincible' af Vincetn René-Lortie, 'Red, White and Blue' af Nazrin Choudhury og 'The Wonderful Story of Henry Sugar' af førnævnte Wes Anderson.

Men selvom feltet er stærkt, skal man aldrig sige aldrig. Vi krydser derfor fingre for, at Lasse Lyskjær Noer kommer til at gå fra Dolby Theater med en Oscar-statuette i hånden, når showet løber af stablen den 10 marts.

'Ridder Lykke' kan streames på TV2 Play.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.