Gå til hovedindhold

Vild afsløring om en af de mest ventede superhelte-serier

Efter forfejlt Ryan Reynolds-film

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


For 13 år siden havde DC et forfejlet forsøg på at oversætte Green Lantern til det store lærred. Det var i Ryan Reynolds-filmen fra 2011.

Nu har DC med James Gunn ved roret så nye stor ambitioner for universet omkring The Green Lantern. En serie ved navn Lanterns, der følger de to DC-favorithelte Hal Jordan og John Stewart.

Tilbage ved annonceringen i januar 2023 blev den omtalt som en "True Detective-type mysterie" centeret omkring de to Lanterns, der udforsker jordbaserede gåder.

Nu har Gunn så afsløret, hvem der skal skrive serien - og det kan kun få hypen omkring serien til at stige yderligere. Det første afsnit og hele seriens handlingsbue er baseret på et oplæg fra forfatterholdet Chris Mundy, Tom King og Damon Lindelof.

Chris Mundy har været involveret i en lang række succesfulde serier, herunder 'Criminal Minds', 'Ozark' og sjovt nok, den seneste sæson af 'True Detective: Night Country'. 

Tom King er kendt blandt mange tegneserie-læsere. Han har skrevet om en række karakterer for både Marvel og DC, bl.a. Batman og Supergirl. Derudover har han faktisk også skrevet en enkelt, men dog meget anerkendt historie om Green Lantern med titlen 'Will You Be My God?'.

Tom King er ligeledes udvalgt til at skulle skrive manuskriptet til DCU-filmen Supergirl: Woman of Tomorrow - baseret på hans egen populære tegneserie. 

Damon Lindelof er manden bag en række af nyere tids mest skelsættende serier, herunder 'Lost' og 'The Leftovers'. Mest interessant i denne sammenhæng, den meget velansete Watchmen, der gjorde det umulige at omsætte den elskede tegneserieoplæg fra Alan Moore til bravur. Den vel nok bedste superhelteserie i nyere tid.

'Lanterns' har ikke officiel premieredato, men forventes at få premiere i 2025 på Max.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.