Musical-dramaet 'Annette' handler om den kontroversielle stand-up-komiker Henry, der finder sammen med den elskede og anerkendte operasanger Ann.
De to opnår hurtigt stor opmærksomhed i medierne, som er meget interesserede i detaljerne om det umage pars forhold. Inden længe byder Henry og Ann velkommen til deres første barn, Annette, der viser sig at være en pige med et helt enestående talent.
Datteren vender parrets tilværelse på hovedet, og mens Henry og Anns forhold kommer på prøve, viser verdensbefolkningen en voksende interesse for den talentfulde Annette.
'Annette' blev nomineret til Guldpalmen ved dette års Cannes Filmfestival og vandt prisen for både bedste instruktion og bedste musik.
Oscar-nominerede Adam Driver og Marion Cotillard ses i filmens to hovedroller, og skuespillernes sang- og danseevner får frit spil i musicalens mange stemningsfulde musiknumre, som alle er skrevet af bandet Sparks. (copyright: kino.dk)