Med den syvende James Bond-film, “Diamonds are Forever”, tog serien en tydelig drejning mod det mere humoristiske og letbenede. Engangshelten George Lazenby faldt ikke i publikums smag i “On Her Majesty’s Secret Service”, så producerne lokkede Sean Connery tilbage med en rekordstor løncheck på en million pund (som han donerede til sin egen velgørenhedsfond).
Agent 007 rejser denne gang til Amsterdam for at optrevle en diamantsmugleraffære. Sporet fører til den glitrende spilleby Las Vegas, hvor Bond to gange er ved at blive begravet levende, og til SPECTRE-bossen Blofeld, der nu spilles for fulde camp-gardiner af Charles Gray. To homoseksuelle lejemordere, Wint og Kidd, lægger hindringer i vejen, og den yppige smuglerske Tiffany Case (Jill St. John) distraherer Bond på sin egen facon.
”Goldfinger”-instruktøren Guy Hamilton styrer atter slaget, og Shirley Bassey vender også tilbage med endnu en forførende titelsang skrevet af mesterkomponisten John Barry.
