Gå til hovedindhold

Filmhitlisten giver dig overblik over de mest sælgende film, du kan købe og leje, hver uge!

 

Filmhitlisten er den første officielle, ugentlige topliste for digitale film i Danmark.

Du kan således hver uge se de mest populære film på køb og leje. Tallene er baseret på købs- og lejedata fra de største digitale filmtjenester i Danmark, bl.a. Blockbuster, Viaplay, SF Anytime, Apple TV og Rakuten TV.

Læs om alle filmene herunder.

Filmhitlisten i denne uge (den 28. - den 4. oktober 2022):

1. Top Gun: Maverick

Actionfilmen er fortsættelsen til 80er-klassikeren Top Gun.

Tom Cruise spiller igen piloten Pete "Maverick" Mitchell, der denne gang skal træne nogle rekrutter i en tid, hvor ubemandede droner bliver mere og mere almindelige.

Blandt gruppen af dygtige, unge jagerpiloter er Bradley "Rooster" Bradshaw, som er søn af hans gamle partner "Goose", hvilket medfører uventede udfordringer for begge parter.

Samtidig med, at Mitchell kæmper med støtten fra sine overordnede, og selvom hans frygtløse, grænsebrydende stil hører fortiden til, bliver der allligevel brug for "Maverick" til en mission, der kræver usædvanligt meget af piloterne.

Top Gun: Maverick kan ses her.

2. Downton Abbey: En ny æra

Storfilmen er efterfølgeren til Downton Abbey fra 2019, der bygger på den populære tv-serie af samme navn.

Vi vender endnu engang tilbage til det storslåede gods, hvor Grev Robert, Lady Mary og resten af Crawley-familien denne gang chokeres af Enkegrevinden af Granthams mystiske fortid. Hun har nemlig arvet en villa i Sydfrankrig fra en gammel bekendt, som de aldrig har hørt om før.

Samtidig bliver familien kontaktet af en filminstruktør, som gerne vil benytte Downton Abbey som kulisse i sin nyeste film. Da godsets tag har brug for en kærlig hånd, takker familien ja til tilbuddet og den medfølgende kompensation.

Downton Abbey: En ny æra kan ses her.

3. De forbandede år 2

’De forbandede år 2’ følger fortsat Familien Skov, hvor fabriksejeren og faderen Karl Skov prøver at balancere en udfordret økonomi, en splittet familie og forholdet til den tyske besættelsesmagt.

Den ældste søn Aksel er bliver yderst aktiv i modstandsbevægelsen, som er en beskidt og blodig kamp med attentater og likvideringer. Men hvem står egentlig tilbage som vindere og tabere efter krigen? Og kan familien Skov finde hinanden igen?

Den danske film er en fortsættelse til den populære 2. verdenskrigsfilm De forbandede år. Vi er nu nået til 1943, hvor samarbejdspolitikken ophører, og den danske modstandsbevægelse vinder frem.

De forbandede år 2 kan ses her.

4. Memory

Action-thrilleren handler om en lejemorder, der finder ud af, at han selv er blevet et mål. Lejemorderen Alex Lewis ønsker at gå på pension, da han har fremskreden Alzheimers. Han får dog tilbudt et sidste job, som han ikke kan sige nej til. 

Da han finder ud af, at målet er en teenage-pige, sætter han en stopper for opgaven. Det ender dog med at få fatale konsekvenser for alle involverede. 

Pigen er en af mange vidner til en større kriminel gruppe af mænd og kvinder, der udnytter unge piger. I spidsen for den kriminelle gruppe står en velhavende kvinde, som for alt i verden vil sætte en stopper for, at nogen får nys om deres gerninger.

Memory kan ses her

5. The Northman

Vi befinder os i vikingetiden, hvor vi møder kongesønnen Amleth, der som dreng så sin far blive myrdet i koldt blod.

Nu flere år senere begiver han sig ud på et blodigt hævntogt for at gøre det af med sin fars morder, der ikke aner uråd, da han lever i troen om, at Amleth er død.

Vil det lykkedes Amleth at hævne sin far og sikre hans ære? Vil han kunne redde sin mor, dronning Gudrún? Og vil han mon selv kunne sætte sig på tronen efter sin far?

Her er temaer i spil som netop hævn og ære samt skæbne, når Amleth går blodigt bersærkergang i mudder og med blod på næverne.

The Northman kan ses her.

6. The Lost City

Jungle-eventyret handler om forfatteren Loretta, der lever af at skrive romantiske eventyrbøger. Hun skal her på en bogturne med sin nyeste bog, men kan ikke overskue det.

Det går da heller ikke værre eller bedre for forfatteren, end at turneen snart udvikler sig til et vaskeægte eventyr langt fra fiktionens verden og inde i junglens dyb.

'The Lost City' blander komisk skattejagt med romantik og action, hvor filmen således lægger sig i samme boldgade som bl.a. Nu går den vilde skattejagt fra 1984.

Loretta spilles af Sandra Bullock, mens Alan portrætteres af Chaning Tatum. I rollen som den grådige skurk finder man Daniel Radcliffe, mens Brad Pitt dukker op i en mindre rolle.

The Lost City kan ses her.

7. Operation Mincemeat

Krigsdramaet er baseret på den sande og utrolige historie om to britiske efterretningsofficerer, Ewen Montagu og Charles Cholmondeley, der under 2. verdenskrig planlægger den mest usandsynlige desinformationsstrategi.

Deres plan indebærer både en død mand og en række falske dokumenter i håbet om at bekæmpe de tyske tropper.

De allierede er nemlig fast besluttede på at sætte en stopper for Hitlers jerngreb om det besatte Europa, hvorfor der nu planlægges et stort angreb på Sicilien.

Spørgsmålet er dog nu, hvordan de skal beskytte deres store invasionsstyrker fra en potentiel massakre. Det er her de to efterretningsofficerers vovede plan kommer ind i billedet.

Operation Mincemeat kan ses her.

8. Bad Guys - De er super barske

Ingen har nogensinde fejlet så hårdt i at prøve at være gode som Hr. Ulv, Don Piranha, Mister Haj, Tarantula og Sir Slange. For der har aldrig været fem så berygtede venner som i banden Bad Guys.

Grundet et ufatteligt antal af røverier, har banden været blandt verdens mest eftersøgte skurke.

Da de endelig bliver sat under lås og slå, mægler Hr. Ulv en aftale, som skal komme dem alle fem til gode: Bandens super barske medlemmer vil nu fremover kun gøre gode gerninger... Spørgsmålet er så bare, om de kan holde ord?

Animationsfilmen er baseret på den australske forfatter Aaron Blabey børne- og ungdomsserie 'The Bad Guys'.

Bad Guys - De er super barske kan ses her.

9. DC League af Superkæledyrene

Supermans hund, Krypto, er uadskillelige bedste venner, der deler de samme superkræfter og bekæmper kriminalitet i Metropolis side om side.

Da Superman, og resten af Justice League, bliver kidnappet, må Krypto overbevise en gruppe dyr fra dyreinternatet - hunden Ace, grisen PB, skildpadden Merton og egernet Chip - om at mestre deres nyfundne superkræfter og hjælpe ham med at redde superheltene.

Animationsfilmen er baseret på DC Comics række af kriminalitetsbekæmpende kæledyr. Oprindeligt blev verden introduceret for Legion of Super-Pets i 1962, der naturligvis bestod af Krypto, men også Streaky the Supercat, Beppo the Super-Monkey og Comet the Super-Horse.

DC League af Superkæledyrene kan ses her.

10. Rose

Den danske film foregår i 1997, hvor Inger, søsteren Ellen og svogeren Vagn skal med bus til Paris.

Ingen ombrod ved dog, at Inger er skizofren, og det kommer som lidt af et chok, da hun annoncerer det. Især den forstokkede vice-skoleinspektør Skelbæk bliver forarget.

Det bliver en underholdende busrejse og tur i Paris, hvor Inger viser sig at have en skjult agenda. Undervejs beviser den sindslidende kvinde også, at man ikke skal dømme hende på forhånd.

’Rose’ er skrevet og instrueret af Niels Arden Oplev, der tidligere har stået bag bl.a. DrømmenMænd der hader kvinder og publikumshittet Ser du månen, Daniel. Historien er baseret på Oplevs egen søster, og beskriver det som sin mest personlige fortælling til dato.

Rose kan ses her.

Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.