Se vores Harry Potter-video her:
Juleferien står for døren, og det betyder, at vi får god tid til at hygge os i sofaen med gode film, efter julemaden er indtaget.
Med god tid, hygge og familien samlet er der ikke noget bedre tidspunkt at besøge eller genbesøge det magiske Harry Potter-univers på end netop i disse dage.
Vi giver jer her 5 grunde til, at Harry Potter-filmene er perfekte at se i juledagene.
Se alle Harry Potter-filmene på C More her.
Få de første 2 uger for 0 kr.!
1. Harry Potter-filmene byder på det perfekte familie-univers
Harry Potter-filmene er intet mindre end det perfekte familie-univers, da de kan nydes af hele familien og børn i alle aldre. Universet byder på alt fra de børnevenlige første par film til action og romantik senere i serien.
Filmene handler herudover netop om vigtigheden af familie. Det gælder både sammenholdet i den rødhårede Weasley-familie og Harry, der finder familie i sine venner.
Bemærk i øvrigt, at de fem først Harry Potter-film kan ses med dansk tale på C More.
2. ’Harry Potter og Flammernes pokal’ er en julefilm
Det er ikke til at komme udenom – den fjerde Harry Potter-film er en decideret julefilm med The Yule Ball som højtideligt midtpunkt.
Slutningen er mørk og uhyggelig, men rejsen derhen er fyldt med fantastisk julepynt, komisk dansetræning og ikke mindst festlige kostumer.
3. Dumbledore er den ultimative julemand
Med sit lange hvide skæg og særlige kendskab til børn og magiens verden er rektoren på Hogwarts, Albus Dumbledore, den ultimative julemand.
Juledagene er også den perfekte tid til virkelig at lytte til Dumbledores vise ord, som ofte ikke bare siger noget om Harry Potters fiktive univers, men som taler direkte til vores virkelige verden.
4. Magien i Harry Potter-universet bliver til virkelighed
Juledagene er den mest magiske tid på året, og magien i Harry Potter-filmene virker derfor mere ægte nu, hvor julemagien har lagt sig.
Du kan derfor leve dig ind i det fortryllende univers på en helt unik måde, hvor besværgelser, svævende kager og Molly Weasleys hjemmestrikkede julesweatre føles helt tæt på virkeligheden.
5. Julesnacks og Harry Potter-film er et perfekt match
Varm chokolade, gløgg og juleguf passer perfekt til Harry Potter-filmene, der tit foregår i snevejr og i aftenens mørke. Filmene byder desuden på et hav af lækkert både mad, drikkelse og snacks, og det er svært ikke at blive lækkersulten undervejs.
Så få vaniljekransene frem og lad julestemningen falde ned over tv-stuen i godt selskab med Harry, Ron og Hermione og deres fortryllende eventyr.
Se alle Harry Potter-filmene på C More, hvor du kan få de første 2 uger for 0 kr.