’Boyhood’ fortæller historien om drengen Mason, og hvordan han bliver voksen i perioden, fra han er seks til 18 år. Man følger ham og hans familie gennem samtlige år, men egentlig har filmen ikke andet centralt tema end Masons udvikling som menneske, og fokus er konstant på ham.
Han tager på camping med sin far, skændes med sin storesøster, bliver sur over at de skal flytte, udviser talent for at male, prøver at ryge hash, begynder at gå med ørering, får en kæreste og hundrede andre ting.
Fokuserer man kun på handlingen i ’Boyhood’, ender man med kun at få den halve historie. Dette er nemlig en film, hvis egen lange tilblivelseshistorie har en direkte forbindelse til den historie man ser i den.
’Boyhood’ er optaget over 12 år, så når vi skriver, at filmen viser Mason blive voksen, så mener vi det bogstaveligt. I løbet af filmens næsten tre timer lange spilletid, går han fra at være en fræk lille knægt, til at blive en ranglet og lettere indelukket teenager.
Som publikum oplever man hans liv på nærmeste hold, og dét er hemmeligheden bag ’Boyhood’. Der sker noget film-magisk, når man ser ham blive formet som menneske i én lang glidende overgang. Normalt er det historien i en film, der fungerer som den røde tråd der skal føre dig fra start til slut, men i dette tilfælde er det en person, der er den røde tråd.
Det er uden tvivl en film, der kræver den rette indstilling fra sit publikum, men er man klar på en unik oplevelse, så flyver tiden af sted, og de tre timer i selskab med Mason og familien ender med at føles for korte.
Patricia Arquette modtog en Oscar for Bedste kvindelige birolle for sin præstation i 'Boyhood'. (copyright: kino.dk)