Peter Jackson præsenterer science-fiction-filmen 'District 9', hvori fremmede væsner fra rummet ankom til jorden for 20 år siden.
Rumvæsnerne var blot flygtninge fra en fjern, ødelagt verden, som søgte husly, og de blev installeret i det såkaldte Distrikt 9, mens verdens nationer diskuterede, hvad der skulle ske med dem.
Nu er tålmodigheden sluppet op, og de fremmede væsner er blevet sat under kontrol af et privat selskab, som i virkeligheden kun er interesseret i at kunne aktivere væsnernes heftige våben. Alle forsøg er dog hidtil mislykkedes, for det kræver, at man har væsnernes DNA.
En af selskabets medarbejdere, Wikus, bliver smittet med en virus, som begynder at ændre hans DNA, og snart er jagten gået ind på denne mand, som måske kan give adgang til væsnernes hemmeligheder.
I 'District 9' har Wikus derfor nu kun ét sted i hele verden, hvor han kan gemme sig: Distrikt 9.
Foto: Filmcompagniet