Science fiction-gyset 'Alien: Romulus' er ikke en fortsættelse af filmfranchisen efter Ridley Scotts seneste Prometheus og Alien: Covenant. Den legendatiske instruktør skød som bekendt filmserien i gang med rumklassikeren Alien i 1979.
Derimod vil 'Alien: Romulus' stå for sig selv i det dystre science fiction-univers, hvor den grumme Xenomorph denne gang vil jage en gruppe unge mennesker lagt ude i rumme, hvor ingen kan høre dem skrige.
Rollelisten på den kommende rumgyser byder på bl.a. Cailee Spaeny, Isabela Merced, David Jonsson, Archie Renaux, Spike Fearn og Aileen Wu.
'Alien: Romulus' instrueres af Fede Álvarez. Han er manden bag bl.a. den voldsomme og vildt blodige Evil Dead fra 2013 samt den lydløst intense Don't Breathe.