Da 'Mulholland Drive' kom frem, bad The Guardian ti af verdens mest velanskrevne kritikere om at forklare, hvad filmen rent faktisk handlede om.
Svarene stak i alle tænkelige retninger, og mon ikke det samme bliver tilfældet, når publikum har stiftet bekendtskab med 'Inland Empire', den seneste film af David Lynch.
"Inland Empire handler om en kvinde i vanskeligheder", lyder instruktørens eget kortfattede resumé. Hovedrollen spilles af Laura Dern, der giver den som Hollywood-stjerne i et heftigt drama, hvor mord og hor er hovedtemaer.
Til starlettens – og publikums - rædsel, viser værket sig nemlig at være et remake af en polsk film, der er forbandet ud over alle grænser.
'Inland Empire' fører tilskueren ind i et virvar af fortællinger hvor drømmene er virkelige eller er det omvendt? I tilfældet David Lynch kan man aldrig vide sig sikker.
OBS! Helaftensfilm