Kvinden der forsvandt
I David Finchers thriller, 'Kvinden der forsvandt, melder Nick Dunne sin smukke kone, Amy, savnet under mystiske omstændigheder.
Da politiets efterforskning sætter i gang, og en stigende mediebevågenhed tager fat, begynder Nicks beskrivelse af et lykkeligt forhold at smuldre. Snart skaber hans løgne, bedrag og underlige opførsel grobund for spørgsmålet: Slog Nick Dunne sin kone ihjel?
Fincher har udtalt, at han med ’Kvinden der forsvandt’ ønskede at lave en date-film, der resulterede i mindst 15 millioner skilsmisser. Udtalelsen forklarer, hvorfor manden bag værker som Seven, Fight Club og The Social Network har valgt at filmatisere Gillian Flynns storsælgende krimi om en mand beskyldt for hustrumord.
Filmatiseringen er som forlægget nemlig meget mere end blot en krimigåde, men snarere en isnende thriller om det moderne ægteskabs mørkeste hemmeligheder. Dermed ikke sagt, at filmskaberen, der har ekspertise i angsten for det onde, har forladt sin blodige hjemmebane eller droppet at stille en psykopat til skue.
En grum forbrydelse og en sindrig forbryder er stadig centrum for en række uforudsigelige hændelser, der langsomt afslører den ene ægteskabelige løgn efter den anden. Men ligesom i Finchers egen Zodiac er mordgåden kun drivkraften bag en psykologisk fortælling om menneskelige forhold gennemsyret af ydre omstændigheder.
Midt i det hele (og som filmens største scoop) står Ben Affleck og Rosamund Pike som det mystiske ægtepar, der leder tankerne hen på klassiske Hitchcock-karakterer og samtidig er et satirisk spejl på samtidens selviscenesættelse.
Forfatterinden har selv stået bag filmens manuskript, og sammen med Finchers ferme, kompromisløse og kompetente håndværk klarer ’Kvinden der forsvandt’ transformationen fra bog til det store lærred med iskold finesse. (copyright: kino.dk)