Filmen 'Manhattan' er en klassisk Woody Allen-komedie, hvor han selv spiller den midaldrende Isaac Davis.
Livet er ikke helt gået, som Isaac havde ønsket. Han er kørt sur i sit arbejde, elsker ikke sin 17-årige kæreste og er genstand for en ætsende roman skrevet af hans lesbiske ekskone.
Men det hele ændrer sig, da han møder sin bedste vens elskerinde, Mary.
'Manhattan' er blandt de mest stilrene film af den produktive instruktør og anses sammen med bl.a. Annie Hall og Crimes and Misdemeanors som værende et af Woody Allens mesterværker.
Især de stemningsfulde sort-hvid-billeder og passende brug af navnlig George Gershwins 'Rhapsody in Blue' gør filmen til noget helt særligt, og det er derfor oplagt, at repremieren er en helt ny kopi af drama-komedien. (copyright: kino.dk)