Animationsfilmen 'Kaninskolen: Mission Påskeæg' følger Max, der har opnået sit livs drøm - nemlig at blive den første bykanin, som nogenside er blevet valgt som påskehare.
Men så sker det utænkelige: Påskeharernes magtfulde og magiske Guldæg bliver sort - hvilket betyder, at påsken er i stor, stor fare!
Leo, som er lederen af en bande bestående af bykaniner ønsker nemlig at afskaffe påsken, og han narrer en rævefamilie til at stjæle alle påskeæg.
Max’ eneste chance for at redde påsken er at samarbejde med den unge ræv Ferdinand, som tilbyder ham sin hjælp. Men kan en kanin virkelig stole på en ræv?
Filmen er instrueret af Ute von Münchow-Pohl, som tidligere har stået bag Kagekampen.
Filmen vises med dansk tale.