Mapplethorpe: Look at the Pictures
Dokumentaren ’Mapplethorpe: Look at the Pictures’ er et portræt af fotografen, kunstneren og mennesket Robert Mapplethorpe, der døde af AIDS i 1989.
Amerikaneren brød igennem i 70erne og 80erne, hvor han også formåede at sætte sig selv på den politiske dagsorden med sin kunst.
Instruktørerne Fenton Bailey og Randy Barbato har haft ubegrænset adgang til fotografens arkiver og arbejde, og de har givet Mapplethorpe en stemme igen ved hjælp af en række genfundne interviews. Derudover har hans ældste søster Nancy og lillebroren Edward, der selv var fotograf, også bidraget til filmen.
Titlen 'Mapplethorpe: Look at the Pictures' er i øvrigt hentet fra en amerikansk senators udbrud, da han ville fordømme de kontroversielle billeder.