Bag Miamis skinnende overflade skjuler sig en brutal underverden, hvor alt handles – narkotika, våben og mennesker.
Og ned i denne underverden dykker med jævne mellemrum politifolk, der opbygger en ny identitet, lever sig ind i en kriminel tankegang og optræder som gangstere for at infiltrere de kriminelle netværk. To af dem er Sonny Crockett og Ricardo Tubbs.
Instruktøren Michael Mann vender tilbage til undercover politiarbejdet i Miami, som han gjorde berømt med TV-serien 'Miami Vice' tilbage i 80’erne.
Hvor TV-serien var let underholdning, tør han i filmen dykke helt ned i den skånselsløse, men også forførende verden som undercover-arbejdet er.
I rollerne som makkerparret Crockett og Tubbs ses nu Colin Farrell og Jamie Foxx. Velkommen tilbage til 'Miami Vice'!