No Country for Old Men
'No Country for Old Men' følger Llewellyn Moss (Josh Brolin) der på grænsen mellem Texas og Mexico nærmest falder over en mislykket narkosmugling: blodige lig og en taske fuld af penge.
Uden at tænke nærmere over konsekvenserne tager Llewellyn og hans naive kone (Kelly MacDonald) pengene. Men når man stjæler penge fra den mexicanske underverden og en korrupt forretningsmand fra Texas, har det nogle livstruende konsekvenser.
Llewellyn befinder sig hurtigt på meget dybt vand og tingene udvikler sig snart i en helt forkert retning, da han opdager en sporingsanordning i tasken.
Han har nu både den lokale sherif (Tommy Lee Jones) og den notoriske lejemorder Chigurh (Javier Bardem) efter sig.
'No Country for Old Men' er baseret på Cormac McCarthys roman af samme navn, og filmen vandt Oscars for Bedste film, Bedste instruktion, Bedste adapterede manuskript og Bedste mandlige birolle (Javier Bardem).