
Dustin Hoffman og Tom Cruise står i centrum for Barry Levinsons hjertevarme kæmpesucces fra 1988. Den selvoptagede Charlie får sig en overraskelse, da faren dør og efterlader hele sin formue til Charlies ukendte bror, Raymond, der lider af svær autisme. En rasende Charlie tager Raymond med på road trip til Vestkysten i forsøget på at lokke formuen ud af ham, men under turen opstår en uventet broderkærlighed. Og så opdager Charlie i Las Vegas, at Raymond har værdifulde talenter!