Den danske action-thriller 'Shorta' følger to politibetjente, der bliver fanget i en boligblok, da et borgeroprør bryder ud.
Det sker, da en ung dreng dør i politiets varetægt. De to betjente Jens og Mike må nu forsøge at slippe ud af ghettoen, mens de bliver jagtet vildt - og med på slæb har de den anholdte teenager Amos.
Plottet følges i real tid, hvor også interne stridigheder komplicerer tingene yderligere.
Titlen "Shorta" er arabisk slang for panser eller politi, og filmen går i fodsporene på danske actionfilm som Underverden, men har også i høj grad ladet sig inspireret flere hårdtslående amerikanske action-forbilleder.
'Shorta' er instruktørparrets spillefilmsdebut. Anders Ølholm har dog tidligere været manuskritpforfatter på titler som Antboy og Ækte vare.