Mød Marv. En gadekriger, umulig at dræbe. Kold som stål - eller bly og alligevel brænder han varm på Goldie der går med ham hjem. Næste morgen har en fremmed myrdet Goldie og nu skal hun hævnes. Kontant afregning i blod.
Dwight er typen, der suger problemer til sig. Han har besluttet at beskytte nattens piger mod de gribbe, der vil flå dem: Gangstere, politiet. Hvem kan se forskel? Dwight gør ikke forskel. Men han ville egentlig helst være lovlydig.
Hartigan er den sidste ærlige betjent i Sin City. Kort tid inden han går på pension, forsøger han at redde en 11-årig pige fra en sadistisk senatorsøn. Hartigan indser snart, at det vil koste ham dyrt – men han er villig til at betale.