Filmen 'Tal til hende' handler om to mænd, der taler og taler – til alle, der vil høre på dem og især til dem, der ikke kan høre dem. De har nemlig begge en kæreste, der ligger i dyb koma.
Mario er forfatter, og hans kæreste Lydia er tyrefægter. Hun blev ramt af en tyr og ligger i koma på hospitalet. Her møder Mario Benigno, en ung, mandlig sygeplejerske, der arbejder på stedet.
Hans livs kærlighed er ligeledes indlagt og i koma: Hun er en ung ballerina, der blev kørt over af en bil. Den generte Benigno har længe været forelsket i hende, men kun på afstand, og nu får han pludselig lejlighed til at komme hende nær og tale – ikke med, men til hende.
'Tal til hende' er instrueret af Pedro Almodóvar, der også har skrevet manuskriptet, som han fik en Oscar for.