Thrilleren 'Dame, Konge, Es, Spion' foregår under den kolde krig, hvor en hemmelig afdeling af Den Britiske Efterretningstjeneste, kæmper for Englands sikkerhed.
Chefen (John Hurt) afskediges efter en fatal mission og tager sin højre hånd, agenten George Smiley (Gary Oldman), med i faldet.
Smiley bliver dog hemmeligt genansat og får til opgave at undersøge afdelingen, for der er opstået mistanke om en dobbeltagent - en muldvarp - i inderkredsen. Hvem er det, der har givet informationer videre til Sovjet og bragt England i fare?
FIlmen har, udover Hurt og Oldman på rollelisten, også Tom Hardy og Colin Firth i bærende roller, samt den svensk/danske David Dencik, der er kendt fra TV2's serie 'Lykke'.
'Dame, Konge, Es, Spion' er Thomas Alfredsons (Lad den rette komme ind) filmatisering af John le Carrés spionroman 'Tinker, Tailor, Soldier, Spy'. Alex Guiness spillede George Smiley i miniserie-udgaven fra 1979.